La jeune mariée juive - Luigi Guarnieri

• French
• April 13-15
• 284 pages
• Dansk titel: Ikke oversat

En af ulemperne ved at have den ene arm i en jernskinne er unægteligt, at jeg kun kan læse små lette bøger... og, at de tilsyneladende virker mere og mere elendige! Guarnieris bog købte jeg af flere årsager: Jeg kunne rigtigt godt lide hans tidligere roman om kunstforfalskeren Vermeer; denne skulle også omhandle et hollandsk renæssancemaleri, som er absolut én af mine yndlingsperioder kunstnerisk - og så var det fra yndlingsforlaget, hvis udgivelser normalt borger for kvalitet.

Desværre var det en uendelig skuffelse! Denne roman er en virkelig roman i modsætning til den tidligere, som er baseret på fakta. Det er en rammehistorie fra 1987 og 2003 med tilbageblik til Amsterdam omkring Rembrandts død i midten af det 17. århundrede. Udgangspunktet er maleriet på bogens forside, som ingen ved, hvem forestiller. Guarnieri iscenesætter så et moderne par - en talentløs italiensk forfatter ved navn Leo Gualtieri (kunne han ikke have søgt lidt længere efter et pseudonym???) og en ung kvinde, Rebecca, af jødisk portugisisk afstamning. De er venner; Rebecca er håbløst forelsket i Leo og det ender med hendes selvmordsforsøg.

Rebecca skriver på en roman, om hendes forfædre - totalt opdigtet - som hun mener kunne have været de to personer i maleriet; Leo stjæler manuskriptet og arbejder videre på det. I skift følger vi så den anden opdigtede historie - om Abigail, den unge jødiske kvinde i renæssancens Amsterdam, og lægen, der skal helbrede hende for psykiske lidelser.

Der er kæmpe sprogskift imellem de forskellige afsnit, hvilket er normalt og forsvarligt, hvis tidsperspektivet skal virke plausibelt. Men skrivestilen er elendig! Den moderne tid er fyldt med klichéer, og desuden har man fornemmelsen af, at Guarnieri skriver en turistguide over Paris. Hvert gadehjørne skal nævnes - og til hans ros skal det da siges, at han ikke drejer forkert en eneste gang; men det virker desværre som fyld for at proppe nogle sider i bogen.

Jeg blev færdig - ud fra en naiv tro om, at der måtte være en pointe et sted. Det er der ikke! Guarnieri kan uden tvivl lide at skrive om renæssancemalere, men det skal ikke være et påskud for at stable en tynd fortælling på benene. Konceptet med at digte ud fra et maleri er gjort med bravour i Roegiers helt igennem fantastiske bog - og muligvis har det inspireret Guarnieri. Ikke med held kan man blot konstatere.