Thursday, April 15, 2010

La jeune mariée juive - Luigi Guarnieri


  • French
  • April 13-15
  • 284 pages
  • Dansk titel: Ikke oversat
Eb af ulemperne ved at have den ene arm i en jernskinne er unægteligt, at jeg kun kan læse små lette bøger... og, at de tilsyneladende virker mere og mere elendige! Guarnieris bog købte jeg af flere årsager: Jeg kunne rigtigt godt lide hans tidligere roman om kunstforfalskeren Vermeer; denne skulle også omhandle et hollandsk renæssancemaleri, som er absolut én af mine yndlingsperioder kunstnerisk - og så var det fra yndlingsforlaget, hvis udgivelser normalt borger for kvalitet.
Desværre var det en uendelig skuffelse! Denne roman er en virkelig roman i modsætning til den tidligere, som er baseret på fakta. Det er en rammehistorie fra 1987 og 2003 med tilbageblik til Amsterdam omkring Rembrandts død i midten af det 17. århundrede. Udgangspunktet er maleriet på bogens forside, som ingen ved, hvem forestiller. Guarnieri iscenesætter så et moderne par - en talentløs italiensk forfatter ved navn Leo Gualtieri (kunne han ikke have søgt lidt længere efter et pseudonym???) og en ung kvinde, Rebecca, af jødisk portugisisk afstamning. De er venner; Rebecca er håbløst forelsket i Leo og det ender med hendes selvmordsforsøg.
Rebecca skriver på en roman, om hendes forfædre - totalt opdigtet - som hun mener kunne have været de to personer i maleriet; Leo stjæler manuskriptet og arbejder videre på det. I skift følger vi så den anden opdigtede historie - om Abigail, den unge jødiske kvinde i renæssancens Amsterdam, og lægen, der skal helbrede hende for psykiske lidelser.
Der er kæmpe sprogskift imellem de forskellige afsnit, hvilket er normalt og forsvarligt, hvis tidsperspektivet skal virke plausibelt. Men skrivestilen er elendig! Den moderne tid er fyldt med klichéer, og desuden har man fornemmelsen af, at Guarnieri skriver en turistguide over Paris. Hvert gadehjørne skal nævnes - og til hans ros skal det da siges, at han ikke drejer forkert en eneste gang; men det virker desværre som fyld for at proppe nogle sider i bogen.
Jeg blev færdig - ud fra en naiv tro om, at der måtte være en pointe et sted. Det er der ikke! Guarnieri kan uden tvivl lide at skrive om renæssancemalere, men det skal ikke være et påskud for at stable en tynd fortælling på benene. Konceptet med at digte ud fra et maleri er gjort med bravour i Roegiers helt igennem fantastiske bog - og muligvis har det inspireret Guarnieri. Ikke med held kan man blot konstatere.
----------------------------------------------------------------------------
Je suis dans une mauvaise passe avec des mauvais livres; tout ça parce que j'essaie de me limiter à des petits livres faciles à porter. Mais ce n'est pas pour autant qu'ils doivent être si faciles à digérer! Pourtant Guarnieri avait des points positifs... j'ai beaucoup aimé son permier livre sur la double-vie de fausseur d'art Vermeer; ce livre parle aussi d'un tableau de la renaissance hollandaise que j'aime particulièrement et finalement dans la collection Babel on ne se trompe rarement. Mais tous ces arguments sont tombés un par un!

L'histoire est faible pour ne pas dire inexistante. De bout en bout je cherchais en vain une raison d'être; une histoire ou un sens que je n'avais pas capturé. Il n'y en a pas!
L'histoire est decomposé entre Paris en 1987 et 2003 avec la rencontre d'un auteur nul au nom de Leo Gualtieri (est-ce qu'il sait lui-même qu'il est nul pour donner un pseudo si débile à son héros???) et une jeune femme juive d'origine portugaise - Rebecca. Elle l'aime à la folie - sa douce folie à elle, qui touche les bords du raison et la pousse à un essai de suicide quand il ne l'aime pas en retour. Elle écrit sur ce tableau de Rembrandt, dont elle a inventé une histoire sur les deux protagonistes - visiblement en tirant des parallèles sur Leo et elle. Il vole le manuscrit et veut le publier. Banal!
Mélangé à ça il y a donc l'histoire de 1665 environ à Amsterdam en mettant en scène l'histoire aussi fictive des deux personnages du tableau; un mèdecin et une jeune femme juive d'origine portugaise - une ancêtre de Rebecca. Le langage y est très différent - le seul compliment à donner à Guarnieri. Par contre aux temps modernes c'est un langage faible, répétitif et sans intérêt.
Il aurait pu peut-être écrire des guides touristiques sur Paris! Chaque pas est accompagné du nom de la rue - et il faut avouer que là-dessus il ne se trompe pas de direction. Mais c'est trop forcé comme pour montrer qu'il a bien fait ses recherches et qu'il faut étoffer les pages.
Jusqu'au bout j'ai attendu - en vain! Dans le style 'élaborer à partir d'un tableau' il y a des romans réussis - Rogiers notamment qui est formidable mais aussi Fleischhauer. Ils réussissent et Guarnieri malheureusement pas du tout.

No comments: