Le Général de l'armée morte - Ismail Kadaré

• French
• June 14-16
• 318 pages
• Dansk titel: Den døde hærs general

Jeg har villet læse Kadaré meget længe, og havde hørt uendelig meget godt om især denne af hans romaner; selvom det er to andre, der figurerer på 1001-listen. Men den liste er jo ikke sandheden selv - selvom jeg tit lader mig inspirere af den!

Det er vist også første gang, at jeg læser noget af en albansk forfatter - og uden overhovedet at kende noget til det land, så er ens først indskud jo ikke ligefrem sprudlende humoristiske fortællinger; og det er denne heller ikke.

Historien foregår omkring den tid, hvor den er skrevet - i 1963; hvor en italiensk general sendes til Albanien for at udgrave resterne af faldne soldater, der aldrig blev bragt hjem efter den 2. Verdenskrig. Han drager afsted med en præst, og sammen gennemgår de de lange lister og ser på, mens de albanske arbejdere graver knoglerne frem. På deres rejse møder de en tysk officer, der er ude på en lignende mission - men deres mission har mindre succes; hvilket ikke kan undgå at fryde den lidt overlegne italienske general.

Hans start på rejsen er nemlig i den fulde overbevisning om det retfærdige i deres handling; om deres overlegenhed som militærpersoner over for en flok albanske bønder, som han ikke regner for meget. Han slæber sig igennem umenneskelige vinterlige bjerglandskaber, og drukner den konstante tilstedeværelse af døden i alkohol hver aften - mens præsten bebrejdende ser på i fuld tiltro til, at de er på en mission for at ære de døde.

Langsomt nedbrydes hans illusioner dog; de døde begynder at eksistere i hans hovede som en hær af skeletter, han bruger til at genskabe tabte slag. Han begynder at filosofere over meningen med krigen, og opsøger endda til sidst den tidligere fjende - den tyske officer. Sammen undrer de sig over den groteske rolle, de har spillet på deres mission, og over relevansen i at hjembringe resterne til familierne... og er det de rigtige rester til den rigtige familie?

Der er absolut også meget ironi - det er næsten nødvendigt med den absurde baggrund for historien; men også en subtil humor og en god indsigt i generalens tankegang. Kadaré giver også en indsigt i den albanske historie og kultur, som den forklares til generalen og præsten - en god måde at overbringe det på med afstandtagen og kritik af sit eget land.

Som jeg kan forstå det, er flere af hans romaner baseret på netop den albanske historie, kommunismen, konflikterne med Sovjetunionen - og jeg er meget opsat på at læse mere af ham. Men ikke nu... nu står den på ferielæsning, sol, strand, ørkenvandringer, grædemure, gamle ruiner i Jordan... to ugers fravær fra den elektroniske verden og kun i selskab med bøger, der tåler at blive efterladt på stedet!