Le flambeur de la Caspienne - Jean-Christophe Rufin

 

• Fransk
• 26.-27. marts
• 336 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg havde egentlig helt andre læseplaner; men så blev det endelig min tur på bibliotekets venteliste. Jeg tror det har varet næsten et år - ved ikke, hvem der har beholdt den så længe eller om der er så mange frankofile eller frankofone lånere i København.

Rufin har virkelig fat i sin lille detektivserie nu; det fjerde bind udkom i 2021, og det femte bind er lige på trapperne - alt imens Rufin stadig skriver andre romaner indimellem. 

Jeg var lidt tøvende over det første bind; det var en ny genre for Rufin og det kunne mærkes. Samtidig er han jo hjemmevant i diplomatiet, som er rammerne for vores uduelige antihelt Aurel Timescu. I andet bind var der lidt mere substans i personen, og så er der jo genkendelsens glæde som læser.

Aurel er lykkelig over at være sluppet væk fra det afrikanske kontinent; han hader jo varme! I stedet er han nu i Baku i Azerbaijan,og ved første øjekast virker det som det perfekte match, selvom chefen hjemme i Paris nok mente, at det var en form for straf. Azerbaijan er jo et muslimsk land og det gør Aurels afhængighed af hvidvin lidt mere besværlig.

Men faktisk er det ret perfekt, da han ankommer. Indtil ambassadøren møder ham, og straks erklærer, at han vil have Aurel tilbagekaldt med det samme. Hans rygte er kommet ham i forkøbet. Om det så er rygtet om hans dovenhed eller hans tendens til at lege privatdetektiv er ikke helt klart; men ambassadørens hustru er for nylig død - og da Aurel nu er fornærmet på ambassadøren, vil han grave lidt i det.

Det viser sig hurtigt, at der er noget at komme efter! Hun er næppe død, som det siges - og ambassadøren har i et tidligere job i Rio de Janeiro haft nogle underlødige bekendskaber.

Rufins antihelt er simpelthen en mand, man bliver lidt forelsket i - eller rettere hans klodsethed, hans kejtethed og hans evne til at træde ved siden af. Men alligevel når han frem til de konklusioner, der skal til. Det er aldrig blodigt; og der er altid en overordnet politisk agenda i mysterierne. Her kombinerer Rufin jo sin tidligere karriere som diplomat med sit arbejde i NGO'er.

Det er også hurtig og hyggelig læsning; en god lang eftermiddag blev det til inden Aurel kan takke af fra Baku for at bevæge sig videre til et opfundet land i Europa, og derfra videre til Mexico.