Le suspendu de Conakry - Jean-Christophe Rufin

• Fransk
• 8.-11. oktober
• 304 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg har haft utroligt mange fantastiske læseoplevelser med Rufin; men også nogle irriterende - som fx den sidste roman jeg læste. Han skifter uendeligt mellem genrer og ideologier - der er alt fra geopolitiske miljøvenlige historier til fransk historie; over spirituelle vækkelser - og nu krimier.

For som jeg forstår det, så vil Rufin basere en mindre serie på sin anti-helt Aurel - som undertitle på forsiden ligeledes antyder.

Rufin har stor erfaring med Afrika gennem sit arbejde for Læger uden grænser, og som tidligere fransk ambassadør i Senegal og Gambia; så det er måske oplagt for ham at henlægge handlingen til Conakry i nabolandet Guinea.

En morgen findes en fransk statsborger dræbt; skudt i brystkassen og derefter hejst op i skibets mast.

Aurel er konsul på ambassaden, selvom han er rumæner - men han har boet i Frankrig i mange år.

Alle detektiver skal helst have en form for skæv eksistens og/eller personlighed - og det gælder også Aurel. Han er notorisk dårligt klædt og sær; han spiller klaver, og drikker alt for meget. Han bliver genert og rødmende i selskab med kvinder. Og nu er ambassadøren på ferie, og han ser sin chance for at blande sig i opklaringen af mordet.

Den dræbte var velhavende, og havde solgt sit firma og forladt konen for at rejse rundt på sin båd. I mange måneder havde han været i havnen, og der var jævnligt en ung lokal kvinde ombord. Hun havde dog også en anden kæreste; men er selvfølgelig straks under mistanke.

Aurel får fat i den drætes søster i Frankrig, som straks flyver ned - og får ham til at rødme. Men hun giver ham også et indblik i den dræbtes liv, og ikke mindst tabet af datteren, som var narkoman. Det fører ham på sporet af den lokale narkohandel, hvor havnen og de transatlantiske sejladser spiller en stor rolle.

Det er en virkelig lille bog; men alligevel kunne jeg ikke helt komme ind i rytmen? En krimi skal helst køre i et godt tempo; men her var hjertet ikke med mig. Jeg tror ikke, at det er en genre for Rufin, som excellerer i historiske fortællinger. Så hvis Aurel fortsætter sin karriere, bliver det nok uden mig!