Hell of a Book - Jason Mott

 

• Engelsk
• 6.-8. august
• 320 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Titlen kunne ikke sige det bedre - for dette er virkelig en allerhelvedes bog! Så speciel, at man næsten ikke ved, hvor man skal starte.

Bogens fortælling er delt mellem to stemmer i vekslende kapitler; først den lille dreng - the Kid - og så forfatteren, som forbliver navnløs. Kapitlerne er skiftevis indikeret med en silhuet af drengens hoved, og mandens med en hat. Men på et tidspunkt - ret tidligt faktisk - begyndte jeg at overveje om det var én og samme person.

Drengen er sort; faktisk så mørk, at han i skolen bliver drillet. De andre børn kalder ham Sod, og hans største ønske er at blive usynlig. Hans forældre træner ham i denne "leg" - for det er vigtigt at kunne gøre sig usynlig i dagens Amerika. De forklarer ham ikke så direkte, hvorfor det ikke er en leg; men det ved vi jo godt. Nok bliver han jo ikke usynlig i ordets bogstaveligste forstand; men evnen til at gøre sig ubemærket er nyttig, hvis man støder på politiet. Især de hvide betjente, hvis våben sidder lidt for løst i hænderne på dem. Det opdager Kid den aften hans far bliver dræbt lige ude foran huset på vej hjem fra en løbetur, hvor han ikke havde ID-papirer på sig. Kid og hans mor så det hele, og Kid trækker sig nu endnu mere ind i en verden, hvor han er usynlig og kan se og tale med sin afdøde far.

Den voksne mand er forfatter; han er på turné for at promovere sin bog, der hedder Hell of a Book, som jo også bliver et synoym på folks reaktioner på den. Vi får aldrig en præcis beskrivelse af, hvad den handler om - men alle lykønsker ham med hans Hell of a Book. Han drikker sig igennem turnéen, og samler tilfældige kvinder op i hver by for en nats glemsomhed. Hans PR-kvinde er efter ham - han skal i gang med sin anden bog; men han kan ikke. Alle siger til ham, at som sort forfatter skal han skrive om sortes vilkår; men forlaget siger, at det er ødelæggende for salgstallene, da det ikke appellerer til et hvidt publikum!

Undervejs på turen småsnakker han med folk, som spørger ham om det ikke er forfærdeligt det, der er sket med drengen. Igen ved vi ikke præcis, hvad der er sket og med hvilken dreng; men det er en metafor for det, der jo sker alt for tit - uskyldige, der bliver dræbt af politiet blot på grund af deres hudfarve. 

Forfatteren siger selv, at han lider af en sygdom - som gør, at han har svært ved at skelne mellem virkelighed og fantasi. Så da the Kid dukker op, er det helt normalt, at han kan se ham og tale med ham. De to udveksler historier, selvom forfatteren vægrer sig ved at erindre sin. Den er for smertefuld og gemt langt væk. 

Som de to personers historier flyder sammen, bliver man virkelig i tvivl om det er den samme person som barn og voksen. Det kan sikkert tolkes forskelligt af forskellige læsere. Jeg ser begge som repræsentanter for et racebelastet USA i efterdønningerne af Black Lives Matter. Det er skrevet med utrolig humor, som tager spidsen af det tragiske - men der er stadig en dybt alvorlig undertone.

Det er måske en anelse prædikende i slutningen; men det er også en realistisk fortælling om, hvad sorte forældre i USA skal lære deres børn, så de kommer igennem livet. Ja, at de overlever!

Med sit element af fantasi og absurditet er det en speciel oplevelse; og i sidste ende er det meget individuelt hvordan man opfatter de forskellige karakterer i bogen. Men de vil ramme dig lige i hjertekulen!