Lucias sidste rejse - Vetle Lid Larssen

 

• Dansk
• 9.-13. marts
• 569 sider

Nogle mennesker går på museum - eller i en kirke - og ser kun en masse gammelt bras. Jeg bliver dybt fascineret af, at det i det hele taget har overlevet frem til, at jeg kan beundre det. Så tænker jeg på, hvordan rejsen har været hertil? Hvor mange vægge har et maleri hængt på? Hvem købte det først - og hvorfor? Hvorfor kom det videre ud i verden? Hvem har bragt det til lige dette sted?

Det sidste spørgsmål er der desværre tit en trist forklaring på i form af krige, der har flyttet kunstskatte langt fra deres oprindelsessted. 

Relikvier er om ikke altid kunstskatte, så i hvert fald kulturskatte - og for nogle har de jo en enorm betydning, som illustreret i denne bog, der rejser i sporene på de tolv apostles rester. Der er mange rester af hellige personer. Så mange, at de ville have flere arme og ben mange gange; men Sankt Lucia er hel og intakt... næsten da.

Det er en fantastisk idé at følge hendes rejse fra hun i år 304 dør - anklaget for at være kristen af en forsmået forlovet, og dømt til at arbejde i et bordel, inden hun henrettes. En romersk general fatter alligevel medlidenhed, og hun får en kristen begravelse. Hun stedes til hvile i Siracusa på Sicilien, men snart bliver hendes gravfred forstyrret.

Det første årtusinde var turbulent, og Sicilien lå i farezonen mellem muslimsk og katolsk herredømme hvilket forårsagede flere krige. Hun kommer derfor også til Konstantinopel, inden byen falder og hun igen føres til Italien men denne gang til Venedig. Nogle bortfører hende for vindings skyld - der er mange penge i at have en hel helgen i sin kirke. Andre gør det for at beskytte hende - og nogle forsøger men mislykkes.

Vi møder fiktive og virkelige personer - som Dante, der sendes på en mission til Venedig; eller den danske general Dahlerup, som skal angribe Venedig i 1849. De ti kapitler efter Lucias egen historie strækker sig fra 878 til 1981, hvor hun stjæles fra kirken, og hovedet blev frigjort fra kroppen og  lev tilbage. Ved et mirakel blev hun fundet netop til Lucia-dagen, den 13. december - en dag, vi kender godt til selv i vores protestantiske tradition.

Der er selvfølgelig historier, der er bedre end andre iblandt de ti. Den eneste røde tråd er nemlig Lucia, og alle de andre kommer fra vidt forskellige lande og baggrunde. Men det er netop alt det, der skaber fortællingen - alle de strabadser, hun har været udsat for; og som mange andre kunstværker også har prøvet. Det samme fortæller Pierre Assouline i sin bog om et maleri, der dog pudsigt nok fortælles af maleriet selv. 

Jeg lærte også nyt om fx bombningen af Venedig ved slutningen af 2. Verdenskrig - og så var det jo en interessant indgangsvinkel til min snarlige rejse til Sicilien selvom jeg ikke kommer til Siracusa. Men det var kunst og historie i en skøn blanding, som jeg elsker det.