Bag facaden af glas - Marie Louise Cornelius

 

• Dansk
• 1.-2. marts
• 527 sider

Jeg læste første bind af den københavnske familietrilogi for næsten to år siden, og ærgrede mig allerede dengang over at være gået i gang inden hele serien var tilgængelig. Nu er andet bind udkommet, og man kunne jo havde håbet på en elegant opsummering af første bind - fx i form af referencer i dialoger - til handlingen fra første bind. Det er der stort set ikke!

Ligesom første bind er det virkelig let læsning, og derfor sidder alle detaljer nok heller ikke så fast i erindringen to år senere. Jeg har trods alt læst 214 bøger siden, og jeg må erkende, at der var nogle huller, som jeg ikke blev hjulpet med som læser. Det er lidt ærgerligt når der er så lang tid mellem udgivelserne.

Men nu er vi altså i 1911 og følger stadig herskab og tjenestefolk i København. Landsdommer Kroghs datter, Dottie, er raget uklar med faderen og har forladt hjemmet. Ikke nok med det søger hun nu også arbejde, og finder et job som altmuligmand på Nordisk Film, som tager sine spæde skridt indenfor filmens verden. Det er endnu ikke en anerkendt kunstart, og der ses ned på film fra kultureliten. Dottie møder nogle af dem, der senere bliver dansk films første stjerne som Asta Nielsen, og på mange måder er det historiens force, at samtidens historie så fint flettes ind. Det gælder også kvindernes kamp for ligeværd og stemmeret, som også hendes veninde Rebecca kæmper med. Hun vil læse medicin som sin bror, der til gengæld hader sit studie, og ikke egner sig til det.

Der er utrolig mange historier, og derfor bliver det også i overfladen selvom personerne fremstår fint. Men nogle af de tungere emner strejfes blot. Der er ellers rigeligt af dem. Tjenestepigen Marie, der voldtages af dommer Krogh, og bliver gravid. Det koster hende pladsen efter en illegal abort. Eller Dotties søster Helene, der kaster sig for fødderne af Dotties forsmåede forlovede for at ende i hvad, man kan se bliver et ulykkeligt ægteskab startet på en løgn. Hele to personer opdager, at de er homoseksuelle, hvilket heller ikke er nemt at håndtere i datidens miljø - men det forbliver uudtalt og også her kunne man godt være gået langt mere i dybden.

Bogens ældre generation af kvinder - Agnete og Caroline - kæmper med deres traumer. Agnetes søn, som blev sat i pleje på et hjem men løjet død, og nu plager hendes samvittighed. Det tærer på ægteskabet og hun indleder en affære med doktor Bergsøe, hvis kone Caroline til gengæld blomstrer op, da en ung medicinstuderende kommer ind i hjemmet. Hun vil til bunds i sin afroamerikanske afstamning, men manden vil gøre alt for at opretholde en facade af normalitet.

Så bag alle disse facader - af glas - nedbrydes normer. Det er en spændende tid her lige inden 1. verdenskrig, hvor kvinders liv for alvor ændres og kvinderne står absolut også stærkest i romanen. Der er måske lidt for mange tråde - ikke at holde styr på; det er ret enkelt. Men til at man kommer et dyk længere ned, hvor det virkelig bliver interessant. Der bliver en del tråde at rede ud i sidste bind, hvis der da ikke kommer flere - og under alle omstændigheder bliver det nok igen med en lang ventetid.