Sunday, June 28, 2009

True Believer - Nicholas Sparks


  • English
  • June 17-19
  • 403 pages
  • Dansk titel: Ikke oversat

Næste lette titel var denne roman af Nicholas Sparks, hvis bøger flere gange er blevet filmatiserede. Det er typisk midtamerikansk landlighed - gerne ved vandet og også gerne med et fyrtårn i nærheden. Det egner sig perfekt til lidt sødsuppefilm - med en aldrende Kevin Costner eller Richard Gere i hovedrollerne. Det er ikke absolut dårligt - men det er bestemt heller ikke uforglemmeligt!

Historien foregår over ganske få dage, hvor den kyniske selvoptagede smarte New Yorker-journalist, som er specialiseret i at afsløre fupnumre om overnaturlige fænomener, sendes til en lille afsides by, hvor man påstår, at der er lys på en kirkegård. Lysene skulle stamme fra en tidligere kirkegård, hvor der udelukkende lå sorte slaver begravet.

Næppe er han landet før han møder byens eneste yngre og attraktive kvinde - som selvfølgelig er klog, smart... og har boet i New York, inden hun valgte det ægte naturliv med de ægte værdier, som godt naboskab og alt det andet pladder. Selvfølgelig bliver de forelskede; han opklarer mysteriet og gør grin med deres landlige miljø... han vender tilbage til New York; de kan ikke undvære hinanden og pludselig bliver han omvendt og kan kun leve i uldne sweatere gående lange ture langs stranden ved fyrtårnet. Det var ligesom det!

No comments: