Monday, March 10, 2008

L'amour aux temps du choléra - Gabriel Garcia Márquez


Jeg har købt denne bog brugt for mere end 15 år siden i Paris. Jeg var startet på den - men et gammelt bogmærke afslørede, at jeg ikke var kommet langt. Kedsomhed? Dårlig historie? NEJ!
Der skulle så mange år - et skub fra en anden fan af Marquez til at den kom ned af reolen igen. Ret hurtigt blev jeg klar over, at jeg simpelthen ikke har haft det fornødne ordforråd for 15 år siden... den er intens på mange måder. Derfor har det også taget mig relativt lang tid at læse den - fordi der blev læst langsomt, så hvert ord havde tid til at synke ind. Der er 6 kapitler - ingen afbræk i teksten. Derfor krævede den også tid til at sætte sig med den - og ikke haste sig igennem et par sider hver morgen.
Historien er en kærlighedshistorie - den unge Florentino er af beskeden herkomst som uægte barn af byens industrimagnat, ejeren af rederiet, der sejler både op og ned ad floden i dette imaginære land i Caribien i slutningen af det 19. århundrede. Florentino forelsker sig som ung mand i den smukke Fermina. Fermina's far er ikke blot af beskeden - men også tvivlsom herkomst - og hans erhverv er lidt loddent i kanterne. Men til forskel fra Florentino er han rejst fra sit hjemland for at gøre pigen til en 'dame' og sikre hende et godt parti og navn via giftermål. Deri passer Florentino ikke...
De udveksler kun ganske få ord - men igennem 3 år lever og ånder de for hinanden igennem glødende breve, digte, blomster, osv. Indtil det bliver opdaget og faderen rejser fra byen med Fermina. Da hun nogle år senere vender tilbage og ser den lidt usle Florentino, afbryder hun forbindelsen. Hun gifter sig i stedet med den lovende Juvenal Urbino - læge af aristokratisk herkomst. De lever et relativt lykkeligt ægteskab med deres småproblemer som alle andre. Florentino derimod sætter sig for at blive til noget - han bruger hele sit liv på at forføre kvinder i hobe, arbejde sig op ad stigen i den afdøde fars rederi for at blive hende værdig. For han venter sådan set bare....
50 år, 4 måneder og 10 dage senere dør Fermina's mand. Florentino venter ikke længere - men alligevel går der 53 år, 7 måneder og 11 dage inden vi når til den ikke overraskende slutning.
Romanen er poetisk, den er fordybende, melodisk og i et stille tempo, der ikke egner sig til at haste igennem bogen. Mange passager kan virke meget lange og langsommelige - netop derfor kræver det den rette sindsstemning for at værdsætte denne roman. Enten vil man elske den eller hade den - der er ikke noget spektakulært over slutningen. Ingen spænding, cliffhanger eller lignende... men en helt speciel humor og skrivestil, som ganske givet er særegen for sydlandske forfattere og som jeg holder meget af. Jeg har fornemmelsen af at høre Rubén González når jeg læser bøger som denne.
Det er også en poesi, som jeg ikke villet have forstået til fulde for 15 år siden... den har haft tid til at modne i reolen, men det var det hele værd. Endelig var det en dejlig bog at have i hænderne. Den var købt brugt, og det kunne ses. Den var hel og i fin stand, men man kunne mærke, at andre havde ladet deres fingre glide over siderne - og det gav mig en skøn fornemmelse...
Nu kan jeg jo så glæde mig til at se filmen!
--------------------------------------------------------------------
J'avais acheté ce livre il y a plus de 15 ans - dans ma pure jeunesse où je pensais naivement parler le français si bien que je pouvais lire des grands oeuvres. Un marque-page me laissait deviner la bataille à l'époque - pas que l'histoire m'ennuyait ou ne m'intéressait pas. Tout simplement que c'était bien trop compliqué d'un point de vue technique.
Il faut dire que ce livre ne se lit pas facilement - il n'y a que 6 chapitres, aucune pause sur les pages. Donc il m'a fallu beaucoup de temps pour prendre le courage de le lire - poussé un peu par une co-bloggeuse bien empreinte de cette culture m'a convaincue finalement. J'ai mis du temps à le lire aussi - je n'ai pas lu tous les jours, parce que il ne se prête pas à la lecture du tram et qu'il faut un certain état d'esprit pour se laisser immerger dans son univers très spécial. Mais surtout c'était un tel plaisir de le lire que je forçais à ralentir en le découvrant pour la première fois.
C'est une histoire d'amour - ce qui peut paraître très banal! Le jeune Florentino est l'enfant naturel d'un des grands hommes industriels de la ville - le proprietaire de la compagnie fluviale qui possèdent les bâteaux qui font les allers-retours sur les fleuves de cette ville imaginaire sud-américaine. Il vit dans des circonstances modestes. Nous sommes à la fin du 19ème siécle - mais que cela se précise dans les détails. Tout jeune homme Florentino tombe sous les charmes de la belle Fermina - elle aussi venant d'une famille non seulement modeste, son père a aussi des activités plus que louches. Mais il a quitté son pays natal pour s'assurer un beau futur pour sa fille - un mariage qui fera d'elle une vraie dame. Et le pauvre Florentino ne rentre pas dans ce schéma....
Ils ne se parlent pas vraiment - pendant trois ans leur amour passe par des lettres enflammées, des poèmes, des fleurs et ainsi de suite. Mais le père s'en rend compte et part de la ville avec Fermina pendant plusieurs années. A son retour elle le revoit et est un peu deçue quand elle le revoit. Elle rompt tout contact. Elle se marie avec le jeune Juvenal Urbino - un médecin de descendance noble - et ils vivent un mariage plutôt heureux avec ses hauts et ses bas comme tout le monde. Florentino par contre décide de consacrer sa vie à devenir quelqu'un pour pouvoir la mériter. Et pour faire passer le temps il séduit des femmes par des centaines. En realité il ne fait qu'attendre...
Et il attend 50 ans, 4 mois et 10 jours... avant que le mari de Fermina ne meure. A partir de ce jour-même il n'attend plus - mais il se passera 53 ans, 7 mois et 11 jours avant que se "termine" leur histoire d'amour.
C'est un livre très poétique, mélodieux avec un langage qui demande qu'on y plonge et qu'on prend son temps. Certains passages puissent paraître longs et lents - mais il ne faut pas le lire avec de l'impatience. La fin n'est ni surprenant ni choquant... mais il y a une façon d'écrire qui est propre aux auteurs sud-américains qui me fait entendre Rubén González quand je le lis - et il n'est pas difficile de voir où Allende s'est inspiré!
De toute évidence je n'étais pas prête à une telle lecture il y a 15-16 ans... mais le plaisir fût d'autant plus grand. Le livre en soi était parfait aussi - acheté chez Gibert Jeune il a déjà veçu. Peut-être a t-il aussi une histoire derrière soi... en tout cas il glissait bien entre les mains...
Je suis curieuse de voir ce que ça donnera comme film!

No comments: