- French
- March/April
- 460 pages
- Dansk titel: Hundrede års ensomhed
Jeg var så begejstret for 'Kærlighed i koleraens tid', at jeg straks kastede mig over Marquez' andet store mesterværk - af mange kaldt for en af verdenshistoriens vigtigste bøger. Måske læste jeg den for tæt på den anden bog? Måske er det blot for diffust filosofisk til mig?
Jeg kan godt se, at den beskæftiger sig med emner som incest, tid, ensomhed, forskellen på virkelighed og fiktion... etc. Men i hovedtræk havde jeg meget svært ved den. Kapitlerne er 75-80 sider lange - uden et paragrafafsnit. Det var svært at finde en naturlig pause i læsningen.
Den fortæller den - lange - historie om familien Buendia, som flytter ud i en imaginær landsby midt inde i junglen - Macondo! De er dømt til 100 års ensomhed af en mystisk troldmand, Melquiades - jeg fandt dog aldrig den præcise passage, der afsiger denne dom! De er første generation af de mange men følger - der er en del indavl på kryds og tværs.... og personerne hedder José, Ursula, Aureliano, Arcadio - og så forfra igen. På et tidspunkt røg mit tidsbillede også en tur - og jeg var meget ensom i min læsning - i hvert fald intet tilhørsforhold til karaktererne i historien.
Jeg kæmpede mig igennem den - hvert års ensomhed, som tilbringes med masser af tilrejsende og en kæmpe familie.... der er helt klart noget galt med min intellektuelle formåen!
-------------------------------------------------------------------
Je me suis battue jusqu'au bout - et j'y suis arrivée!!! Mais la route fût longue....
Tellement impressionnée par 'Amour aux temps du choléra', je me suis ruée sur l'autre livre connu de Marquez. "Connu" est un mot faible pour ce livre qui a statut de chef-d'oeuvre de sa carrière quasiment. Et j'ai honte de dire que je n'ai pas accroché - peut-être que je l'ai commencé trop vite après l'autre? Ou que je ne comprends pas tout simplement tous les thèmes universels abordés dans le livre?
Je vois bien qu'il parle d'inceste, de miracles, de fiction et réalité, de solitude (même si je n'ai jamais trouvé la partie où Melquiades les condamne!) Mais pendant une grande partie du livre je me sentais vraiment en solitude aussi - perdu entre toutes ces personnes qui portent les mêmes noms, qui se mélangent d'une génération à une autre et du coup je trouve les chapitres sans aucune coupure vraiment longs.
J'ai été jusqu'au bout - et voilà... ce sera ma satisfaction hélas...
No comments:
Post a Comment