Man skal holde meget af mænd - Marie Darrieussecq

• Fransk
• 12.-13. marts
• 291 sider
• Originaltitel: Il faut beaucoup aimer les hommes

Marie Darrieussecq er oversat til dansk; men ikke denne hendes seneste roman, som har vundet en pris i Frankrig. Men forsiden med den voldsomt stærke billede tiltrak mig jo øjeblikkeligt - ligesom titel "Man skal elske mænd meget".

For det er nemlig historien om en voldsom kærlighed. En fransk skuespillerinde i Los Angeles som til en fest møder den sorte skuespiller Kouhouesso. Et voldsomt møde med hans mørke hud og krop. Hans fysiske storhed mod hendes lille hvide krop. Det er hendes første forhold til en mand så sort som ham. Måske også til en mand, der ikke giver sig hen som hende, og ikke bidrager med meget i deres forhold. 

Kouhouesso vil filmatisere Conrads mesterværk 'Mørkets hjerte', og skriver hende ind i en af de to kvindelige roller fra romanen. Og så tager de til Cameroun for at filme, og det bliver slutningen på deres forhold - mødet med Afrika bliver den kamp, de ikke kan komme igennem sammen.

Der er elementer, der irriterede mig undervejs - navnlig den name dropping hun bruger lidt for meget. Den mandlige hovedrolle spilles af George (Clooney) og hun refererer generelt til mange nulevende instruktører og skuespillere - personligt synes jeg, at det havde været nok at skrive historien uden disse navne i,

Men den side af historien, der virkelig rørte mig, var jo deres forhold og alle de tanker hovedpersonen gør sig om Afrika, om et sort-hvidt forhold. Jeg genkendte mange af de faldgruber og klichéer, jeg selv var udsat for, da jeg mødte min også meget mørke kæreste for en del år siden nu. Den kamp man skal tage med omgivelsernes syn på et blandet par. Den kamp man skal tage med sine venner og familie; men også i parforholdet. For man kommer uundgåeligt til at kæmpe på den andens front mod racisme - selvom man selv ikke på nogen måde kan forestille sig, hvordan det er stadig at blive set ned på som sort.

Man interesserer sig for historien og kulturen; men som hovedpersonen i bogen oplever det, så bliver det nemt påtaget og iscenesat - eller blot opfattet som sådan. Det er en kamp, der stadig kæmpes og det gør disse blandede forhold meget svære at håndtere, fordi man på en helt anden måde skal vise og vide, hvorfor man er sammen. I romanen lykkedes det dem ikke. Det lykkedes heller ikke i længden i mit forhold - og så kom der andre. Også med sorte mænd. Men det er aldrig en nem udfordring, og jeg kunne mest af alt lide denne historie for dens lighed med virkeligheden for de par, der kæmper denne kamp.