Le couteau de Ravaillac - Le Bal des Poignards II - Juliette Benzoni

• Fransk
• 23.-27. marts
• 383 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Anden del af Benzonis roman om den unge florentinske pige ved Henri IV's hof starter med brevtruslen fra første del; dog bliver hun gift med sin unge baron, og alt ånder lutter lykke.

Men det gør det ikke ved hoffet, hvor man bekymrer sig mere og mere om rygterne om, at kongen ikke vil overleve året 1610. Der er forskellige årsager til disse spændinger; Henri IV var protestant, da han fik muligheden for at overtage den franske trone. Han ville ikke omvende sig - men endte allligevel med at beslutte, at "Paris er vel en messe værd". Men mange mener, at det er skalkeskjul og, at i hjertet er han stadig protestant - især efter den grusomme oplevelse ved hans bryllup, hvor huguenotterne blev dræbt i massemordene under Bartolomæus-natten.

Det meget katolske Spanien vil have deres infante gift med den unge kronprins Louis; til gengæld vil de gifte en af Louis' søstre med den spanske kronprins - men den alt for katolske magtforbindelse huer ikke kongen. Men hans kone Marie af Medici ser gerne en forstærkning af den alliance - og kongen må overbevises!

Kongen vil nu drage i krig - mest for at befrie hans seneste erobring; hvis man har taget hende i sikkerhed i Bruxelles, som hører under den spanske konge. Marie af Medici opnår endelig den ære, hun har søgt i årevis - at blive kronet som regent. Med den titel i hånden kan hun regere under kongens fravær .... eller død. Og dagen efter kroningen bliver kongen så dræbt på åben gade af den dybt katolske Ravaillac. Om dronningen virkelig stod bag er aldrig bevist - Ravaillac påkaldte sig indre stemmer; men meget tyder dog på, at han var betalt for sit arbejde - måske var han blot en stakkels sjæl, der nemt kunne overtales til at se landets befrielse i denne akt.

Alt dette påvirker Lorenzas liv; hendes mand er nemlig også i Bruxelles - og tilsyneladende hodlt fange på enkedronningens ordre. Da man endelig finder ham, lider han af hukommelsestab - og der er en grueligt mange intriger, inden de endelig kan leve lykkeligt til deres dages ende.

Denne roman var nemlig langt mere intrigant og rosenrød end de andre, jeg har læst - og så var der desværre to eklatante historiske fejl, som næsten fik mig til at stoppe læsningen. I første bind regnede hun 10 år forkert i en fødselsdato - dog hendes fiktive Lorenza; men det passede jo ikke med den alder, hun gav sin person. I andet bind får hun Henri IV's uægte søn César de Vendôme gift med en kvinde, der var død 150 år inden - især slemt, når hun selv har skrevet om César og hans søn i en anden serie. Det er simpelthen for dårligt arbejde - og især skuffende fra en så dygtig historiker. 

Til gengæld læste jeg så i medierne forleden, at hendes nyeste roman udkommer i slutningen af april - og hun fylder 94 år til oktober. Denne serie på to romaner skrev hun i 2010, da hun var 90 år gammel - så kan en dato måske smutte. Og det er jo bare skønt, at hun stadig skriver - imponerende faktisk ...