Pietra Viva - Léonor de Récondo

• Fransk
• 11. marts
• 185 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Sidste weekend var jeg lige i Bruxelles i tre dage .... hjemme i Belgien; og selvfølgelig med adgang til en masse boghandlere. Så en relativ tom kuffert var på hjemrejsen fyldt op med ikke mindre end 21 nye bøger - det er jo som juleaften!

En af dem var en relativt lille tynd sag, som jeg nød tilbageslænget i sofaen i går. Den var dog ikke mindre god af den grund - små smukke historier har mindst lige så meget charme,

Historien foregår i Italien i 1505, og hovedpersonen er Michelangelo. Han er på daværende tidspunkt tredive år gammel, og har allerede udført sin smukke Pietà til Peterskirken i Rom, og skulpturen af David i Firenze. Paven har givet ham en ny opgave med at lave hans mausoleum eller gravskulptur. Paven var ret ny i jobbet, men tænkte allerede på sit eftermæle.

Michelangelo gør først ophold i et lille kloster, hvor han ynder at komme; men der dør den unge munk Andrea, som for Michelangelo er den fysiske inkarnation af alt smukt. Der gives ikke så direkte hentydninger til hans homoseksualitet; da han næppe selv erkendte dem som sådan i samtiden - men hans illusioner til den fysiske tiltrækning er åbenbar.

Med dette minde om den døde Andrea drager han til Toscana, hvor han skal finde marmor til skulpturerne til pavens grav. 

Han lever med de lokale, og knytter sig mod sin vilje til en lille dreng, der bliver forældreløs som seks-årig. Nøjagtig samme alder som Michelangelo selv. Det bliver derfor en slags indre dæmonisk kamp mellem minderne og savnet efter såvel den unge Andrea, som moderen, hvis minde han har slettet fra sin erindring.

Det er små korte kapitler med en næsten smertelig præcision af hans drømme, tanker og følelser - og han virker bestemt som en levendegjort person og ikke blot en fjern renæssancekunstner.

Måske skyldes det blot min forkærlighed for netop denne kunstperiode og mit kendskab til hans værker - men jeg nød den!