- Fransk
- 15.-16. februar
- 256 sider
- Originaltitel: La mer à l'envers
Det er snart syv år siden jeg læste den meget gribende roman om blandede forhold, som heldigvis siden er oversat til dansk. Denne gang er vi igen i et møde mellem Afrika og Europa - men i en højaktuel kontekst om bådflygtninge.
Rose er i 40'erne og er i juleferien taget på krydstogt med sine to børn; væk fra det stressede liv i Paris og manden, som drikker lidt for meget. Hun spørger faktisk sig selv om ikke det ville være bedre, hvis de blev skilt. På båden får hun en pause - lidt cocktails i baren om aftenen; indtil dramaet indtræffer.
Båden ligger stille midt om natten; Rose står op og opdager, at de er stoppet for at samle bådflygtninge op et sted i Middelhavet på vej til Grækenland. Hun forsøger at hjælpe men er også fascineret af dramaet; og især den unge dreng, som beder hende om hjælp.
Uden at tænke videre går hun tilbage til kahytten, tager sin søns mobiltelefon og giver den til Younés; den 15-åriger nigeriske dreng. Dagen efter sættes de over i en anden båd og sejles i land. Hvor ved hun ikke - men nu har Younés via telefonen en mulighed for at komme i kontakt med hende.
Hjemme fra ferien flytter hele familien til landet - langt fra Paris til det sydvestlige Frankrig, hvor Rose kommer fra. Hun tror det vil løse alle familiens problemer - mandens drikkeri, hendes stress, datterens allergier, sønnens teenageoprør. Men måske er det ikke altid lykken at rejse til et nyt sted?
Som Younés kommer tilbage i deres liv, og hun forsøger sig som Moder Teresa, så er der en parallel i deres drøm om at flygte til noget bedre. Nok er Roses familie der, men det er primært hender, der tager sig af Younés og det er dynamikken mellem de to, der fylder i romanen.
Desværre betyder det også, at vi ikke rigtigt kommer ind under huden på Younés - og slet ikke de andre familiemedlemmer.
Den forsøger at favne både problemerne med bådflygtningene men også The Jungle i Calais, hvor de forsøger at smugle sig ind i England i lastbiler; men det er mange ting i så lille en roman. Der mangler i mine øjne lidt flere nuancer på disse problemer og det kunne være gjort ved at give mere plads til de andre protagonister især Younés.
Jeg havde ventet længe på paperback-udgivelsen af denne; desværre var det ikke helt så fantastisk som forventet men en interessant bog, der dog ikke formår at komme helt i dybden.
2 comments:
Det er interessante betragtninger, dejligt at læse hvad du skriver.
Hvis romanen er 256 sider, må man kunne nå lidt mere, favne lidt mere af "Junglen" i Calais, jeg læser din omtale sådan, at forfatteren spreder sig for meget. Det er især mærkeligt at man ikke kommer "under huden" på den nigeriske dreng Younés.
Tak Donald,
Ja, det bliver sådan lidt upersonligt synes jeg - både i personer og i selve historien. Slutningen er også mystisk - han kommer til England; og det er sandsynligvis fordi hun selv gemmer ham i bagagerummet og kører ham over - men det er jo en stor hændelse, så hvorfor lukke den ned uden en kommentar.
Lidt skuffende i betragtning af hendes tidligere meget smukke roman.
Post a Comment