- Fransk
- 7.-13. august
- 919 sider
- Fransk titel: Ombres sur l'Hudson
For temmelig mange år siden læste jeg en af Singers
mammutromaner, som først udkom i 1950. Da jeg var i Warszawa for nogle måneder siden købte jeg på det jødiske museum hans
selvbiografiske samling af historier fra barndommen, og så fik jeg lyst til at læse flere af hans romaner. Han skrev sine værker på jiddisch, selvom han boede i USA fra 1935. Så jeg valgte at læse den på fransk, selvom en del sagtens kan findes på dansk på danske biblioteker.
Romanen foregår i New York fra 1947-48, og følger en gruppe jøder, som forsøger at holde sammen i det nye fremmede land. Nogle har været der i en del år - de kom ud af Europa i tide - mens andre er ankommet efter krigen, og i flere tilfælde efter kz-lejre. Disse sidste har mistet hele deres familie, og sammen forsøger de nu at skabe en ny og holde fast i deres traditioner.
I centrum af romanen er Boris Makaver; en midaldrende forretningsmand, der er enkemand og har en datter, Anna, i starten af 30'erne. Han er ganske velhavende, og samler tit den lille gruppe til sammenkomster i sit hjem, hvor de flittigt diskuterer alt fra judaisme til kommunisme, som er det helt store samtaleemne i tiden. Europa i efterkrigstiden er jo også mærket af Ruslands nye styre, og mange af dem stammer fra lande, der nu er under russisk dominans.
Anna har et ægteskab bag sig, og er nu ulykkelig gift med den langt ældre Luria. Da hun møder Grein, som underviste hende som barn i Polen, er det den helt store kærlighed. Grein er gift med Leah, men har også flere elskerinder hvoraf den faste, Esther, har varet i elleve år. Grein er midt i en livskrise af kedsomhed og rutine, så da Anna pludselig er der, ser han det som løsningen og de to stikker af sammen.
Det skaber røre i den lille kreds, hvor alle kender alle. Boris slår hånden af sin datter, og begynder at fundere over, om han er skyld i det? Deres nye liv i USA har fjernet dem fra de jødiske traditioner, og de yngre generationer interesserer sig mere for penge og morskab.
Greins og Annas forhold bliver ikke nemt; Grein er i bund og grund rastløs - han går fra Leah og Esther til Anna; så tilbage til Leah, og endelig til Esther. Blot for til sidst at ende som dybt religiøs eremit i den nyoprettede stat Israel. Men undervejs er Annas mand død og Grein mener deres forhold har slået ham ihjel. Mange af protagonisterne kæmper med skyldfølelse over at have overlevet krigen, mens deres ægtefæller og børn er døde. De relationer, de etablerer nu, er mærket af denne skyldfølelse og de sætter spørgsmålstegn ved deres religion.
Singer var opdraget med strenge jødiske traditioner. Hans far var rabbiner, og barndommen var ortodoks. Som ung mand blev han optaget af de moderne filosoffer og indtog en mere sekulær holdning til religionen og efter flytningen til USA blev han direkte ateist. Han kæmpede med troen, når Holocaust kunne ske. Det dilemma ses i hans romaner - både i Familien Moskat, hvor hovedpersonen forkaster religionen, men også her, hvor samtlige protagonister kæmper med religiøse dilemmaer og hvordan de skal forene troen med at leve i et andet land og en anden verdensorden.
Det er ligesom den første roman, jeg læste, en temmelig omfattende og kompleks sag. Der er meget religion og filosofi, men Singer formår at levere det på en interessant måde selvom det selvfølgelig er præget af at være skrevet i 1957. Først og fremmest er det nok interessant at se, hvor kritisk Singer var overfor zionismen. Han skelner tydeligt mellem jødedommen som religion og zionismen som politik - en holdning, der nok er værd at huske på lige nu.
Det er nok ikke den type roman, der er mest populær nu - af mange årsager. Ikke desto mindre er den interessant for de emner, den behandler om skyld, tro, eksil og personlig lykke.
