- Engelsk
- 2.-3. august
- 344 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
Jeg er begyndt at lægge mere mærke til de anbefalinger Bibliotekets app viser mig; det er tit ikke min smag, men der må jo være en algoritme baseret på mine lån? Nogle gange viser de sig at ramme rigtigt! Historiebøger er absolut et pletskud!
Som tidligere pariser, absolut frankofil (og frankofon) og passioneret historiefreak var dette et oplagt bud. Jeg kredser tit langt mere om renæssancen og perioden efter den franske revolution er i hvert fald noget mere ukendt land for mig. Det blev der heldigvis lavet om på nu.
Napoléon III var Bonapartes nevø, der i 1848 blev valgt som præsident i Frankrig. Men ambitionerne var langt større - med det efternavn besluttede han i 1851 at lave et statskup, som kunne gøre ham til kejser. Trods revolutionen blot tres år tidligere accepterede franskmændene det, og han blev landets sidste monark. Hans politik var i lang baseret på at forbedre vilkårene for især de fattige i Paris, som jo udgjorde langt størstedelen af den franske befolkning. Paris var stadig en by præget af middelalderens huse med dårlig sanitet og hygiejne. Det var ikke det Paris, som vi kender i dag - og som har skabt byens renommé som en af de smukkeste byer i verden. Det lavede Napoléon III om på med hjælp fra Haussmann, som er indbegrebet af parisisk arkitektur.
Haussmann stod bag nedrivningen af de mange små gyder, der også var nemme at blokere med barrikader, som det var sket under oprøret i 1848 som beskrevet af Victor Hugo i Les Misérables. Nu skulle der store brede boulevarder til, og husene skulle bygges efter nøje planlagte tegninger for at skabe en harmoni i gadebilledet. Nogle af hans planer var radikale og skabte furore - og bland andet Victor Hugo var en fortaler for det gamle kringlede Paris. Hugos roman Notre-Dame de Paris havde i 1830'erne været den primære årsag til at man endelig gjorde noget for at redde den gamle katedral fra ruin, og nu gik han i brechen for Haussmanns planer. Hugo var heller ikke royalist, så det førte til hans nitten år lange eksil i Bruxelles og på Guernsey.
Bogen tager os igennem Napoléon III's regeringstid til han styrtes efter krigen mod Preussen i 1870. Vi følger genopbygningen af Paris med anlægningen af parker, operahus, pladsen omkring Triumfbuen og de mange avenuer, der i dag er en selvfølge for os. Nedrivningen af stort set hele Ile de la Cité for at skabe plads omkring Notre-Dame, så man kunne se den smukke katedral men også den vigtige tilførsel af vand til storbyen. Haussmann stod også for udvidelsen af Paris til de i dag tyve arrondissementer, og nok kan man have lyst til at opleve Paris fra tiden før - men han gjorde Paris til en superstar.
Det var selvfølgelig ikke uden omkostninger, og i bogen møder vi også modstanderne og de mange problemer undervejs. Vi møder de mange kunstnere, som endnu blot var unge men senere definerede fransk kunst - Pissarro, Degas, Monet, Manet, Bizet, Zola, Goncourt-brødrene og Sarah Bernhard.
Man skal nok have et ret indgående kendskab til Paris for at nyde dette meget detaljerede stykke historie - for man skal kunne visualisere de mange gadenavne, der konstant nævnes. Samtidig forstår man også hvorfor de fik de navne, de har i dag. Man kan komme med på en lang spadseretur rundt i byen og fornemme stemningen, som pariserne oplevede den, mens de levede på en årtier lang byggeplads.
Det er dog også den politiske historie om dette sidste monarki, og hvordan kejserens drømme nok byggede Paris, men også kostede ham tronen.
