Thursday, January 30, 2014

La course à l'abîme - Dominique Fernandez

























  • Fransk
  • 17.-29. januar
  • 789 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Endnu en kunstbog - og faktisk den sidste i rækken af dejlige bøger, som kom med hjem fra Paris i august. Jeg havde læst en kunstbog med malerier af Caravaggio for nogle uger siden; som opvarmning til at læse denne romantiserede fortælling om hans omtumlede liv. Det var en god idé - men langt fra nok, og derfor tog det mig en dejlig lang tid at komme igennem bogen.

Jeg kunne ikke læse længe uden at jeg måtte have fat i netop den bog eller slå malerierne op på nettet (nemmeste løsning, når jeg ikke var hjemme). Det var nemlig lige så meget en historie om hans liv som om hans malerier.

Caravaggio var en skandaløs maler på sin tid; han var homoseksuel og han malede efter sine helt egne principper. Han var manden, der opfandt chiaroscuro-teknikken; men han nåede i sin livstid at skaffe sig mindst lige så mange fjender som beundrere. I slutningen af det 16. århundrede malede man nemlig stort set udelukkende på bestilling af kirken. Det var en hektisk periode, hvor man forsøgte at proppe kirker og kapeller med malerier som modvægt til den stringente og puritanske protestantisme, der havde holdt sit indtog i Nordeuropa i midten af århundredet.

Der var ikke langt fra Italien til det calvinistiske Schweiz; og katolikkerne var selvsagt nervøse for, at kirkens magt ville mindskes og folket blive fristet af en religion, der ikke troede på syndsforladelser. Derfor satte man gang i endnu flere malerier, og den bibelske symbolik skulle overholdes. Alle malere var underlagt den papale inkvisition, og placerede man en forkert frugt eller en person på den forkerte side af Jesus - så var hans opponent løs!

Caravaggio var et meget religiøst menneske, og han forberedte sig grundigt inden han malede en bibelsk scene. Han brugte "Den gyldne legende" - titlen er frit oversat af mig; den er af gode grunde ikke oversat til dansk. Legenda Aurea er referenceværket for alle, der malede på den tid. Det er en samling af historier om de forskellige helgener og den symbolik, der tilhører dem + og det er netop den del af renæssancemalerkunsten, der fascinerer mig dybt.

Caravaggio respekterede altså disse dogmer - men samtidig brugte han sine elskere som modeller; eller endnu værre - en gravid prostitueret i rollen som Jomfru Maria. Han udfordrede den gængse malertradition ved at male de fattige som rigtige fattige... med beskidte fødder og lasede pjalter. Han malede helgener og Jesus med klare udtryk af fysisk opstemthed. Det gav ham mange beundrere blandt de mange dobbeltmoralske kardinaler - selv med tvivlsomme tendenser; de købte malerierne med begrundelsen, at de var for skandaløse til fri udstilling - men altså kunne hænges op i deres paladser.

Hans store kærlighed var den lidt yngre Mario, med hvem han i årevis levede i mere eller mindre åbenlyst parforhold; indtil hans indre dæmoner tog over og han faldt for en yngre og farligere model... det er også en klassiker, som ikke er opfundet i vore tider! Men Mario er der for ham, da det hele går galt. Han får dræbt en mand, og må flygte først til Napoli og senere til Malta, hvor det lykkes ham at blive optaget i Ridderordenen - indtil han ikke kan fingrene fra Stormesterens unge elsker - og igen må flygte. Han rejser til Sicilien, hvor Mario nu er pænt gift og selvom de ikke officielt genoptager deres fysiske forhold, så passer Mario på ham, og sørger ikke mindst for, at han konstant kan male.

Det er på denne tid, at de selvdestruktive tanker virkelig slår igennem hos Caravaggio - ifølge bogen. Den er selvfølgelig opdigtet; men baseret på solide studier og man kan sagtens forestille sig det aspekt. Caravaggio søgte hele sit liv at provokere og udfordre komforten. Han ville ikke være (små)borgerlig eller beskyttet af Kirken; og han ville udleve sin homoseksualitet i fred - et åbenlyst problem for 400 år siden.

Ikke desto mindre er hans malerier geniale, og bogen går meget i detaljer med hans teknik, og hans provokation i placeringen af visse symboler. Derfor skal den læses med billedmateriale til rådighed.

Pudsigt faldt jeg i samme periode over en smuk video, hvor en italiensk kunstner har fået netop renæssancens malerier til at bevæge sig. Der er en del Caravaggio omkring det 5. minut, hvor man kan fornemme brutaliteten i hans malerier - men især også det meget specielle lys, han benytter sig af.


Det er måske ikke særlig bred litteratur; men det er for mig ren nydelse at kunne begrave sig i ugevis i sådan en bog; med billederne i hænderne og minderne om malerier set på museer rundt omkring.

No comments: