- Dansk
- 6.-7. januar
- 399 sider
Jeg kom i gang med Afdeling Q lidt forkert, da jeg startede med at læse Kvinden i buret, og dernæst Journal 64, da jeg faldt over den i et sommerhus. Men i juleferien i Danmark fik jeg så købt de to midterste, og tager dem nu i rækkefølge. Jeg tror nu ikke, at det har den helt store betydning.
Det er stadig ikke litteratur, der for mig bliver grænseoverskridende god - det er letlæseligt og sproget er grænsende til det ekstremt banale til tider. Historien har nogle interessante elementer med de lidt for genkendelige personer fra Herlufsholm kostskole, som mange år senere stadig holder sammen som ærtehalm. De har udviklet sig til afstumpede spidser i samfundets top - og det er præcis den samme problematik, der irriterede mig i Kvinden i buret. Adler-Olsen mangler fantasi til at skabe en helt ny historie.
I denne historie broderer han over personer, som selv om de er fiktive, nærmest forekommer én virkelige fra en forside på et sladderblad. Er det virkelig så svært at finde et originalt plot? Nesbø har ingen problemer med det i hans norske kulisser; men for Adler-Olsen er det så indlysende enkelt, at man får fokus flyttet fra plottet.
Ergo - jeg bliver nok aldrig den store fan; men det er underholdende læsning som et afbræk i andet og mere spændende!
No comments:
Post a Comment