Tales of the Alhambra - Washington Irving

• Engelsk
• 6.-12. januar 
• 308 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Efter at have læst Fatimas hånd vidste jeg præcis, hvad der endelig skulle hives ned af bogreolen! En af de bøger, der havde stået der i mere end 7 år hjembragt fra en rejse til netop Andalusien.  

Washington Irving var en amerikansk forfatter, historiker og diplomat. I 1829 rejste han til Granada og slog sig ned i det fantastiske Alhambra-kompleks. På den tid lå hele det monumentale bygningsværk nærmest i ruiner, som så mange andre historiske bygningsværker fra tidligere tider. Man havde mindre sans for det historiske vingesus, og tit blev de ganske enkelt blot brugt til at hente sten til at bygge nyere bygninger af. Det virker jo absurd på som i dag bruger tid og penge på at rejse langt for at besøge disse steder - men på Irvings tid var stedet beboet af halvfattige familier, som indrettede sig i det, der engang havde været maurernes slotte.

Irving flytter endda lidt rundt, da han finder nogle sale, han synes er mere behagelige og med en bedre udsigt! Og så lever han der i flere måneder, hvor han om aftenen fornøjer sig med de lokale. Han lader sig inspirere af stedet og i denne rejsefortælling, som udkom i 1832, da han havde sagt sit diplomatjob op for at kunne skrive.

Bogen indeholder en forunderlig blanding af hans oplevelser i Alhambra og eventyr og fortællinger, han har opdigtet med udgangspunkt i de gamle maurerer såsom kong Boabdil, den sidste konge, der måtte forlade stedet, da katolikkerne havde sejret i krigen mellem de to religioner, som Falcones beskriver i sin bog.

Eventyrerne har den samme opbygning, som vi kender dem fra klassikerne men de er lige så meget inspireret af legender som 1001 nats eventyr med al Østens mystik. Personerne er delvist virkelige og baseret på de legender, som de lokale har videreført i århundreder, og som skaber paradokset i denne del af Spanien, som er en skøn blanding af mange kulturer.

Jeg købte min udgave i Alhambra, men det er et genoptryk af en udgave fra starten af det 20. århundrede med en del graveringer, som viser hvordan der var inden for murene i det 19. århundrede, da Irving befandt sig der.

Mit billede er således taget præcis samme sted som i graveringen ovenfor; og det gjorde bogen til en ekstra nydelse at læse og bladre i. En sand fornøjelse, hvis man stadig godt kan lide lidt eventyr! Og en perfekt opfølger til Falcones historiske roman - det er en historie og en kultur, som altid fascinerer.