Balladen om Marie Krøyer - Anastassia Arnold

• Dansk
• 13.-16. januar
• 420 sider

Udgivelsen af denne biografi i 1999 er vist gået hen ov er hovedet på langt de fleste - medmindre man sikkert tilhørte en lille eksklusiv kreds af kunstkendere. Men da den så skal filmatiseres af ingen ringere end Bille August, så er der genoptryk og nu tilsyneladende en stor interesse for bogen.

Det var selvfølgelig således, at jeg selv faldt over den - og jeg blev bestemt ikke skuffet. Jeg er sikker på, at der kan komme en smuk film ud af dette. Hvis de holder sig til det Krøyerske lys og de hvide farver, så er der potentiale! Men nu handler filmen vel ikke kun om Marie i sin egenskab af Krøyers hustru? Biografien strækker sig over hele hendes liv fra hun bliver født i 1867 og dør i 1940.

Hendes liv var ikke et nemt liv, og netop her lå min første overraskelse. Mit kendskab strakte sig selvfølgelig kun til, at hun var Krøyers hustru - og dermed forestillede jeg mig hvide kjoler på Skagens strande og hyggelige haveborde med Hip Hip Hurra-stemning.

Men livet med Krøyer var anderledes svært; jeg anede heller ikke, at han var manio-depressiv - og at det sled deres ægteskab op. Eller, at Marie forlod ham, da hun hovedkulds blev forelsket i den yngre svenske komponist Hugo Alfvén. Han var en uforbederlig don Juan, og det blev et ægteskab med mere sorg end glæde. Slagsmål om elskerinder og senere om en skilsmisse, som Marie ikke ville give ham. Psykisk og fysisk udmattelse for Marie, der som yngre var gået imod den konventionelle opfattelse af ægteskab og forhold, men som nu ville have sikkerhed og ro i sin alderdom.

Det er en meget 'teoretisk' biografi; absolut ikke romantiseret - og det er tydeligt at mærke, at det er en historiker, der har skrevet - meget faktuel, og med til tider lidt rodede sætninger, som ødelægger læsenydelsen en anelse.

Men det er fascinerende at læse om kvinden Marie og hendes omtumlede liv. Der er en fin billeddokumentation i bogen ligeledes; så det alt i alt er belærende og interessant. Men man falder ikke ind i den med dyb forglemmelse af omverdenen, synes jeg.