Under en anden himmel - Mich Vraa

 

• Dansk
• 22.-24. oktober
• 448 sider

Jeg lånte primært denne roman fordi alle Mich Vraas andre romaner virkelig har været en fornøjelse; så jeg vidste intet om handlingen, og læste knap bagsiden inden jeg gik i gang. Men ret hurtigt begyndte jeg at tænke, at den virkede utroligt inspireret af Prins Henriks liv. Det var opvæksten i Indokine og årstallene passede helt perfekt med hans fødselsår. Så først dér undersøgte jeg det - og ganske rigtigt er det en bog om hans liv. Hele perioden inden han begav sig til den skæbnesvangre middag en aften i London, hvor han mødte en ung dansk prinsesse.

Det er skrevet ud fra en vilje til at hylde manden, som blev kendt for at være syndebukken i det danske kongehus. Ham, der altid blev gjort lidt grin med. Ham, som alle havde travlt med at ære - for sent!

Selvfølgelig er det jo opdigtet; og nogle steder kunne jeg godt undre mig over, hvad hans familie vil tænke, hvis de læste den. Om eskapader med unge kvinder og en pirren ved mødet med nogle unge mænd. 

Men den holder sig tilsyneladende fint til tidslinjen i et liv, der virkelig var interessant allerede inden han blev tvunget til at opgive en lovende karriere og flytte til Danmark.

Som ung bliver han i romanen spået, at hans liv vil blive anderledes på alle mulige måder; han bliver også spået, at han vil forsvinde fra verden inden han dør. Det gør man jo på sin vis, når man får demens, som det var hans tilfælde. Om der er noget om spådommen er nok tvivlsomt - men det skaber rammen for det møde i Sydfrankrig i sommeren 2017, som bogen fortæller om,

Den fransk-engelske Emma er i området for at tømme hendes afdøde fars hus, da hun møder den aldrende mand ude i skoven, hvor han samler trøfler. Han er forvirret, og hun tager ham med tilbage til huset. De ender med at tilbringe nogle dage sammen, hvor hun ikke ved, hvem han virkelig er. Han fortæller hende sin livshistorie fra 1934 til 1964 - og sammen nyder de at lave og spise en masser lækker mad. Bogen er således på finurlig vis også tilsat nogle gode franske opskrifter - jeg tror faktisk den om sneglene kommer fra prinsens egen kogebog.

Emma bliver således katalysator til at fortælle historien, men samtidig er der hendes egen historie, som vi følger - som jo er helt opdigtet. Præmissen er, at prinsen jo i sommeren inden hans død netop var i Sydfrankrig, og der lavede det berømte interview om, at han ikke ville begraves sammen med Dronningen. Det var lift trist at se, at han tilsyneladende havde det meget dårligt - men måske havde han også gode stunder med folk, der holdt af ham. Det må man da håbe.

Historien om mødet med Emma giver os et billede af en elskelig ældre herre; kultiveret og elegant men lidt glemsom, Mich Vraa beskriver meget præcist mimik og gestus, som man tydeligt genkender fra prinsen. Så jeg fortryder faktisk ikke, at jeg "opdagede" det lidt inde i bogen - fordi jeg netop blev bekræftet i, at det ikke var en imitation men en kærlighedserklæring. Og halvt kongerige eller ej - så havde han allerede et fantastisk spændende liv!