- Fransk
- 22.-23. august
- 254 sider
- Originaltitel: Son odeur après la pluie
En af de største publikumssuccesser i Frankrig sidste år - og selvom jeg var lidt lunken ved emnet, valgte jeg alligevel at købe den til ferien. Det skulle jeg nok ikke have gjort!
Jeg er ikke en hundeperson! Jeg vil meget gerne have en kat - hvis jeg måtte, hvor jeg bor. Men hunde siger mig ikke så meget. Det er nok det første problem.
Her handler det nemlig kun om forfatteren og hans hund. Fra han kommer hjem med den lille hvalp og døber den Ubac - opkaldt efter skyggesiden af Alperne i det område han bor i. Livet drejer sig om hunden og dens velbefindende. Om deres ture sammen og lige så meget om de steder og mennesker forfatteren vælger til og fra afhængig af deres forhold til Ubac. Da han møder en kvinde, er det altafgørende at hunden og hende kan sammen.
Jeg synes personligt det blev for meget. Jeg kan nok ikke begejstres for at læse flere hundrede sider om, hvad en hund kan foretage sig. Da den dør - mæt af dage - er der mere end fyrre sider om bearbejdningen af sorgen, og jeg tænker muligvis, at forfatteren skulle arbejde mere med menneskelige følelser og relationer. Jeg kæmpede mig igennem og efterlod den på stedet - men hvis man er hundeelsker er det muligvis langt mere interessant.
No comments:
Post a Comment