Air - John Boyne

 

• Engelsk
• 1. august
• 176 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg læste den første roman om elementerne for lidt mere end et år siden; i foråret fulgte andet og tredje bind, og endelig kunne jeg få ringen sluttet. De fire elementer - Vand, Jord, Ild og Luft - er alle lige lange, og jeg har læst dem alle på en dag. Når man er i gang er det umuligt at stoppe.

De skal læses i rækkefølge - intet andet giver mening; for der er personer, der går igen, og jeg forventede præcist det, der skete i den sidste bog. Det hele blev samlet på den smukkeste måde.

Hovedpersonen er Aaron, der fylder fyrre år netop som han sammen med sin 14-årige flyver fra Australien til Irland. Vi ved ikke i starten hvorfor, men gradvist udfolder relationerne sig. Aarons ekskones mor er død - og det trækker en tråd tilbage til første bind. Aaron selv har også en problematisk fortid - og vi er tilbage i tredje bind (og tildels også andet bind).

Det er svært at fortælle uden at afsløre for meget; men luften symboliserer her mange ting. Historien starter med en lang flyvetur. Aarons ekskone er pilot. Der er en begravelse ... stige til himmels. Endelig er der den luft, som endelig kan finde plads ind i Aarons liv, og give ham fred og tilgivelse for de ting, han har oplevet.

Hans egen søn er samme alder, som Aaron var, da hans liv tog en brat drejning - og som alenefar kæmper han nu med at beskytte Emmett og samtidig respektere hans behov for selvstændighed som teenager. En hændelse, som har defineret hele hans voksenliv og hans forhold til kvinder. 

De fire historier dækker over en samlet periode på mere end fyrre år med de forskellige protagonisters tilbageblik i deres liv. Trådene krydses flere gange, og de interagerer på forskellig vis i de andres liv. Men tilbage på den irske ø får man fornemmelsen af, at de kan komme videre.

Jeg skrev i min anmeldelse af andet bind, at de kan læses selvstændigt af hinanden, hvilket principielt er korrekt. Hver historie er en egen historie; men symbolikken giver mening, når man har helheden og læser dem kronologisk. Jeg er igen imponeret over, hvor vidtrækkende og komplet en historie Boyne kan præstere på under to hundrede sider. Virkelig et mesterstykke!