La passion Lippi - Sophie Chauveau

• Fransk
• 13.-17. august 
• 496 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg er vist ved at være temmelig tørstende efter lidt gedigen renæssancekultur; det er ved at være noget tid siden - og der er jo desværre stort set ingen kunst i Danmark fra den periode. Men rejser er ikke i kalenderen lige nu, så jeg trøster mig med at læse.

Sophie Chauveau har specialiseret sig i biografier af kendte malere; i 2016 læste jeg hendes biografi af Manet, som var virkelig interessant. Denne gang er vi flere århundreder længere tilbage til Firenze i renæssancetiden.

Lippi er endnu en af mine favoritter fra perioden; han var inkarnationen af Quattrocento - samtidig med Fra Angelico (som var hans læremester), Donatello, Uccello og della Francesca blandt andet. Han var aktiv lige inden Botticelli, og døde inden da Vinci og Michelangelo overtog scenen.

Det er den mere primitive og absolut symbolsk religiøse malerkundst, der dominerer hans periode; men der er jo nogle perler imellem.

Lippi var en stakkels forældreløs unge, da han blev samlet op i gaden af Cosimo de Medici, og anbragt hos Fra Angelico, som dengang ikke var munk (og derfor ikke hed Fra Angelico endnu). Hans læremester var forundret over drengens talent, men forsøgte også at få noget retur i form af religiøs undervisning, da Lippi boede hos munkene.

Men Lippi var ikke specielt troende; selvfølgelig troede man på Gud dengang - men det afholdt ham ikke fra at tilbringe meget tid hos de prostituerede, hvor han fandt en form for familie.

Han havde en beskytter i kunstelskeren Cosimo - og senere blev denne søn Piero hans tætte ven.

Det var ret praktisk, for han havde det med at havne i problemer. Helt galt gik det, da han forelskede sig i en ung nonne, der sad model for ham. Han havde med vilje valgt en nonne, og ikke de sædvanlige prostituerede, som man brugte at gøre det. Men hun blev gravid - og det var lige skrapt nok. Ikke nok med, at hans egen sjæl var i fare - så ville skandalen også Medici-familien.

Parret flygtede fra Firenze, og barnet blev født i et lille hus ude på landet.

Efter et år gik Cosimo de Medici i forbøn for parret ved en privat audiens hos Paven; og primært ved at bestikke ham med to smukke malerier. De kunne vende tilbage til byen, og Lippi blev endnu mere populær end før - og parret blev reelt gift og fik endnu et barn; en lille datter.

Lippi var revolutionær i sin måde at forhandle på. Det var normal procedure at få betaling for sine malerier ved at udregne materialeforbrug og så fik man et honorar for fx hvor mange personer, der skulle males. Detaljerede ansigter blev faktureret per hovede - og den totale pris var en matematisk udregning. Men Lippi ville have flere penge; han ville have penge for sit geni! Så han begyndte at fakturere for 'sit penselstrøg'. Alle kunne jo levere baseret på den gamle regnemetode - men det tog jo også tid at finde inspirationen, og få det særlige touch, som var hans kendetegn. Det lykkedes ham faktisk - og det er vist den første maler, der overskred den grænse.

Han endte med at have Botticelli som lærling - og selvfølgelig sin egen søn, Filippino Lippi, som efterfulgte ham. Men som til faderens store sorg ikke havde den samme begejstring for prostituerede... han var lidt mere interesseret i sit eget køn, som en hel del af hans samtidige kolleger!

Jeg skal absolut have fat i flere af Chauveaus biografiske romaner - det er skøn læsning!