Oprindelse - Dan Brown

• Engelsk
• 6.-8. august
• 704 sider
• Originaltitel: Origin

Den sidste Dan Brown-roman læste jeg for lidt mere end fire år siden; det tager manden tid at komme på nye gåder og mysterier, der skal løses af hans helt Robert Langdon. Og jeg er ret sikker på, at tiden er fuldstændigt løbet fra denne type romaner - faktisk var den det allerede i fjerde bind. Men det afholder ham ikke fra endnu engang at ville komme med en politisk korrekt roman, som i sidste ende viser sig at være en total fuser.

I Inferno var emnet Jordens stigende befolkning; og igen tager Brown et tidsaktuelt emne op - nemlig vores afhængighed af teknologi, og hvordan vi bliver overtaget af denne. Det er jo virkelig smart - det er kommercielt tænkt, og på ingen mulig måde interessant i sig selv, da der ikke kommer nogle nye ting frem. Tværtimod er Brown nødsaget til at starte ud med en massiv kritik af religioner - for blot at trække det langsomt i sig, da hans bankkonto sikkert ville lide under et så voldsomt angreb på noget, som stadig - og berettiget - er en stor del af menneskehedens liv.

Langdon er i Bilbao, hvor han skal overvære hans tidligere elevs Edmund Kirschs åbenbaring til verden. Denne har Kirsch nogle dage inden delt med repræsentanter for de tre monoteistiske religioner, og de var åbenbart i dybt chok over afsløringerne. Men Kirsch bliver myrdet mens han står på scenen - og i overværelse af museumsdirektøren, den unge smukke Ambra Vidal, som tilmed er forlovet med den spanske kronprins. Her tænker man jo nødvendigvis på kærlighedshistorien mellem den rigtigt tidligere kronprins med en tv-vært - ikke opfindsomt, og faktisk problematisk at lægge personer så tæt op af virkeligheden, som fx den gamle konge med Franco-historien som baggrund.

Det hele foregår i løbet af et døgn; selv her har Brown overgået sig selv i forhold til de tidligere romaner. Men det virker desværre urealistisk.

Langdon og Vidal begynder den hektiske rejse mellem Bilbao og Barcelona for at finde kodeordet, der kan frigive Kirschs præsentation; alt imens de kommunikerer med Winston - Kirschs supercomputer - som antager særdeles menneskelige attributter. 

Tesen går ud på, at vi kommer af materie - og ikke af en guddommelig handling; men at vi risikerer at blive opslugt af teknologien. Dette er jo ikke en revolutionær påstand, når man ser vores afhængighed af smartphones, tabletter etc. - vi går en dystopisk verden i møde.

Men Brown formår alligevel at redde os mennesker og religionen ved til sidst at gøre Winston (og teknologien) til en kynisk maskine, som aldrig vil kunne erstatte menneskelig empati og følelser.

Det er så politisk korrekt og kommercielt timet, at det grænser til kvalme! Samtidig er det spækket med product placement, så man uvilkårligt må tro, at firmaer som Tesla, Starbucks, etc. har sponsoreret ham under skriveperioden. 

Nej, Brown skulle bestemt være stoppet efter Engle og dæmoner - eller i det mindste Da Vinci-koden, som blev det kommercielle gennembrud. Jeg håber virkelig, at Langdon snart går på pension - eller alternativt, at jeg kan holde mig i skindet, hvis han skulle få den vanvittige idé at udgive endnu en roman i 2022-2023!