- Engelsk
- 26.-27. august
- 416 sider
- Dansk titel: Endnu ikke oversat
Denne gang lod jeg mig vist snyde af et lovende cover! Selvfølgelig læste jeg bagsiden; men forsiden virkede for seriøs i forhold til indholdet.
Gabriel Vaughn er en 32-årig mand, der bor og arbejder i London. Eller måske skulle man bare sige 'arbejder' - for han har ikke rigtig et liv. Han arbejder i et investeringsselskab, og er uforskammet rig... og ganske enkelt bare uforskammet. Han er højt hævet over alle andre, og forsøger på ingen måde at forstå, at folk har valgt at leve i de nedre sociale lag - eller at nogle måske ikke havde andre muligheder.
Men en dag får han konstateret en ondartet tumor i hjernen; lægen giver ham under et år - men det skal helst ikke påvirke hans hverdag. Han fortsætter sit liv som tidligere; men med det særdeles ubehagelige problem, at han pludselig begynder at have følelser. Det kan udmunde i så ubehagelig en oplevelse for ham som at græde!!!! Total mangel på kontrol.
Nedenfor hans fine kontorbygning samles folk for at protestere mod koncentrationen af verdens rigdom i Occupy-bevægelsen; og det er en type mennesker, han jo principielt ikke har meget tilovers for. Så det ryster ham endnu mere, at han en dag bliver dybt berørt af den klassiske musik, som spilles af en ung violinist i "det besatte område".
Bogens bagside fortæller jo om denne rejse med tumoren, som destabiliserer ham totalt og pludselig gør ham til ... ja, et normalt menneske med empati! Men det bliver altså lidt for lyserødt - kærlighedshistorien med den akavede Caitlin, som ikke må kende til hans rigtige job og formue. De deraf følgende forviklinger, som er som skrevet til et filmmanuskript - Hollywood kan bare komme an!
Den eneste trøst er faktisk, at det ikke trods alt ender med at han bliver kureret for kræft. Det ville simpelthen have været for meget. Men selvom manden skal igennem denne metamorfose, så er jeg nu ikke synderligt imponeret over hans måde at forvalte formue og følelser på. Det handler stadig bare om at berige folk økonomisk - og ikke særlig meget om en kollektiv ændring.
Nej - det er lidt for nemt det hele! Og det havde jeg ikke forventet ud fra forsiden.
Nogle gange undrer jeg mig så over, om jeg skal investere i en ebogslæser? Jeg betalte hundrede kroner for bogen i lørdags, og læste den søndag og mandag. Det er ikke mange timers underholdning; på den anden side er det stadig billigere end en biografbillet, som varer kortere,
Jeg har også principielt været modstander af de papirløse bøger; men til en vis kategori af bøger kan det godt være en god løsning.
Men så kommer hele problematikken omkring, hvilken model man skal vælge?
No comments:
Post a Comment