Moura - Alexandra Lapierre

• Fransk
• 29. juli - 5. august
• 864 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Det var et tilfælde, at jeg faldt over Alexandra Lapierre, som skriver historiske biografier - som jeg jo elsker! Jeg faldt først og fremmest over denne, som omhandler en kvindes liv - en kvinde, som jeg aldrig havde hørt om før. Ikke desto mindre må hun siges at have haft et liv ud over det sædvanlige.

Det er skrevet i romanform men med utallige historiske dokumenter, såsom breve og andre arkiver, der stadig er tilgængelige. Det er ikke en person, jeg kunne finde utallige informationer om på nettet; og det beskriver ganske fint, hvordan hun formåede at navigere livet igennem omkring de mange spekulationer, der er. Hun findes uden tvivl i en del forseglede arkiver hos efterretningstjenester i Europa - og forfatteren har arbejdet dygtigt for at finde frem til disse informationer. I sidste ende står man med et levende portræt af en usædvanlig kvinde.

Moura - fødenavn Maria Ignatievna Zakrevskaya - er født ind i en rig adelig ukrainsk familie i 1893, som den yngste af fire børn. De boede i Skt. Petersborg og frekventerede tsar-familien og hele dens udvidede netværk. Moura var en energisk ung kvinde, og efter faderens død fik hun overtalt sin mor til at lade hende rejse til Berlin for at besøge en søster. Begge hendes tvillingesøstre havde giftet sig udenom familiens ønsker - og med lidt skam til følge - men de var lykkelige. Det ville Moura også - og da hun mødte den estiske officer Benckendorff, ville hun absolut giftes på trods af sine kun 18 år.

Men nogle år efter kommer revolutionen, og Moura må som mange andre se familiens huse og formue forsvinde. Hun er dog relativt positiv overfor ideologien; og slet ikke enig med sin mand. De lever adskilt - han med deres børn i Estland, og hun i Moskva og Skt. Petersborg, hvor hun indleder en affære med den britiske diplomat Bruce Lockhart. Han er sendt til Rusland for at få russerne til at samarbejde mod tyskerne; de bliver begge smidt i fængsel - Moura indtil flere gange.

Moura bliver af russerne anklaget for at spionere for England i kraft af hendes forhold til Lockhart; mens såvel England, Frankrig og Tyskland mener, at hun er russisk spion. Eller dobbelt- eller triplespion!

Lockhart bliver udvekslet med et russisk "gidsel" i England, og rejser - hun venter forgæves på, at han skal kontakte hende. Men han glemmer hende og finder tilbage til sin hustru. Mouras mand bliver myrdet i Estland og hun sidder uden en øre, og bliver kun reddet, da forfatteren Maxim Gorky møder hende. Han har et helt harem af elskerinder, men de to bliver en form for soulmates med deres fælles interesse for litteratur og politik. Hun bliver hans nærmeste rådgiver, og opnår endelig tilladelse til at forlade Rusland for at repræsentere ham i udlandet. Men hun er altid under overvågning - og fra alle sider; hun er aflyttet, hendes korrespondance bliver læst og hvert skridt hun foretager sig overvåges.

Så møder hun den engelske forfatter H. G. Wells - og igen opstår der den uundgåelige tiltrækningskraft mellem to stærke personligheder. Moura må jonglere mellem alle disse roller - hun spiller højt spil med sine mænd; og samtidig skal hun give lidt til russerne for at kunne rejse frit ind og ud af landet.

Var hun så en spion? Der findes ingen endegyldige beviser på det, og Lapierre giver os heller ikke svaret. Hun væver til gengæld et fantastisk portræt af en yderst kompleks kvinde, som må være mere end snu ofr blot at overleve. Hun gifter sig igen med en mand, der kan give hende statsborgerskab og et nyt ikke-russisk pas; men til gengæld skal hun skaffe ham til Sydamerika - det er beregnende, og det forvirrer jo efterretningstjenester alle steder. Sandsynligvis har hun spillet højt spil - men udelukkende for at overleve. Hendes børn lever hun stort set adskilt fra; og selv hendes adskillige elskere skal hun håndtere taktisk klogt.

Det er lang roman - med masser af politik; Lenin, Stalin, KGB, etc. hvor vi følger Moura primært indtil 1936. Efter det slår hun sig definitivt ned i London, og hendes liv er knapt så action-spækket i de næste mange år. Men hun er uden tvivl gået i graven i 1974 med en del interessante hemmeligheder.

Lapierre får hende bragt til live i en helt eminent biografi; og jeg vil bestemt kigge nærmere på andre af hendes romaner, som alle er i samme stil af historiske biografier.