Himlen er min - Charlotte Grøhn Matthiesen

• Dansk
• 23. august
• 140 sider
• ANMELDEREKSEMPLAR

Jeg var faktisk i gang med Joyces noveller; men med noveller har jeg det med at bryde dem op i bidder; og så kom denne lille roman som et anmeldereksemplar i postkassen.

På dansk bruger man ikke så meget udtrykket novella; på engelsk er der jo en ret klar adskillelse mellem en roman og en novella (en kortroman). Jeg ville nok kategorisere denne som en novella efter den engelske fortolkning, Det er en lille historie, hvor man hurtigt kommer ind til kernen af historien, og personerne trækkes kortere op.

Bogen er delt op i to hoveddele - Benedicte som barn, og Benedicte som 21-årig; med en kort epilog, hvor Benedicte er 32 år gammel.

Det er lidt svært at tidsfæste handlingen synes jeg; i barndommen snakker hun om mælkemanden, der kommer - og så er jeg jo tilbage i 1950'erne. Men det hænger ikke så godt sammen med voksenlivet, hvor hun har en mobiltelefon? Og da hun går ud for at snolde slik for en tier - det var allerede rigtigt mange penge, da jeg var barn; men der havde vi ikke længere en mælkemand. 

Benedicte er en følsom lille pige i en lykkelig familie med far, mor og en lillesøster, der ankommer i starten af historien. Hun er omgivet af personer, der vil hende det godt og så tanten, som man tydeligt ser for sig som gammeljomfruen uden forståelse for børns psyke. Det er et virkeligt fint og rammende portræt af barnets reaktioner på de voksne, der omgiver hende. Jeg kunne tydeligt genkende 'tanten' i en person fra min egen familie; dog en mand - men måden hun observerer og bedømmer den lille pige på. Voksne glemmer tit, hvor fintfølende børn er overfor voksne, der ikke rigtigt billiger dem.

Og så er der Manden, der altid ser Benedicte over skulderen, følger efter hende og er hendes truende skygge. I begyndelsen havde jeg lidt svært ved at placere ham - var det en afbildning af noget grimt, der var sket hende? Hvorfor skal det være en mand?

I anden del er Benedicte flyttet til Paris, og arbejder som au pair-pige - det gjorde jeg faktisk selv efter gymnasiet, og jeg genkendte absolut meget af det, hun beskriver. En følelse af Paris, som byen ikke er i dag - eller også er det mig, der har ændret mig,

Her møder hun Halfdan, som bliver hovedkulds forelsket i hende - men kan hun give slip?

Der er et par kapitler set fra Halfdans vinkel; som heller ikke er uden skygger. 

Herfra springer det ret hurtigt og brat til slutningen, hvor Benedicte jo er 32 år. "Manden" er der stadig, og fylder for meget i hendes voksne liv.

Afslutningen skal ikke afsløres her; men jeg må indrømme, at jeg sagtens kunne have brugt en mere dybdegående historie. Jeg synes, at den første del i barndommens perspektiv var fantastisk rørende og nøjagtig. Jeg havde ikke samme fornemmelse med voksendelen; måske fordi det går for hurtigt - og Halfdan også skal have sin plads i historien.

Jeg kan jo godt lide murstensromaner; jeg kan godt lide at forsvinde i dagevis ned i et andet univers, og det savner jeg desværre lidt ved disse kortere romaner. Specielt fordi der har var basis for at udbygge personerne langt mere.

Bogen udkommer den 8. september fra Skriveforlaget, som også udgav De der gik forud; og jeg er igen imponeret over kvaliteten! Det betyder desværre meget, at man ikke falder over stavefejl og deslige - det kunne mange større forlag lære af! Jeg undrede mig kun over en enkelt ting - da de på side 117 spiser veud froid - nu er fransk jo nærmest mit modersmål; men den ret har jeg aldrig hørt om - måske det skulle have været veau froid? Men det er en lille smutter i en ellers smuk lille roman - men for kort; der var meget mere i de personer, er jeg sikker på!