Saturday, May 7, 2022

Vi fulgte skildpadderne - Alice Hoffman


 















  • Engelsk
  • 3.-7. maj
  • 400 sider
  • Originaltitel: The Marriage of Opposites

Jeg tog en pause fra Henry VIII's hustruer og tog til Caribien - nærmere betegnet Dansk Vestindien til en utrolig historie!

I 1795 fødes Rachel på Sankt Thomas - dengang en af de danske besiddelser i Dansk Vestindien; hun er jøde og ud af en handelsfamilie. Men forretningerne går ikke helt som ønsket, og som ganske ung giftes hun væk til den langt ældre Monsieur Petit, som er enkemand med tre børn. Det er ikke et kærlighedsægteskab på nogen måde; snarere en forretningsaftale og Rachel indgår også en med hans afdøde hustru, hvis spøgelse hun mener at se i soveværelset. Hun lover den afdøde ikke at elske ham - og bringer hende jævnligt hendes yndlingsblomster på kirkegården. Det er prisen hun betaler for at være i ægteskabet.

Hun føder ham endnu tre børn inden han pludselig dør af et hjerteanfald, og hun er en ung enke med seks børn og endnu et på vej. Som kvinde kan hun ikke eje eller forvalte forretningen, og må flytte fra deres hus. Og så ankommer en nevø til den afdøde mand fra Paris - den by Rachel altid har drømt om at besøge. Frédéric er otte år yngre, og de forelsker sig ved første blik. Men nogle mener, at det er incest - der er jo familierelationer mellem dem omend ikke blodrelaterede.

De udstødes af den lille jødiske minoritet og lever i utugt mens hun føder flere børn. Det tager lang tid før de bliver gift - men endnu længere at blive tilgivet! Og der er kommet fire drenge fra dette sidste forhold - og den yngste er Camille Pissarro. Han blev berømt som en af ophavsmændene til impressionismen - men først mange år senere.

Dette er historien om Rachel og hendes familie! Vi følger selvfølgelig især Camille af hendes børn, men det er også først og fremmest en eventyrlig historie om Vestindien og den periode. Et lille miljø med skarpt adskilte befolkningsgrupper - jøderne, europæerne og slaverne eller dem med afrikansk blod. Det var også tiden, hvor vores Peter von Scholten ophævede slaveriet.

Der er eventyrlighed i naturen og deres relationer til det overnaturlige, så man tænker på tidlig Isabel Allende eller Marquez. Der er rejser rundt i verden, som slutter i Paris i slutningen af det 19. århundrede - og så er der Rachel og Frédérics store kærlighedshistorie. Altoverskyggende og intens også for de mange børn af forskellige fædre, og for Camille, som kæmper med forholdet til moderen. Rachel er stålsat i sin kamp for familien og kærligheden - men også for deres rolle i samfundet.

Det er ikke en historie om maleren Pissarro men om den virkelig specielle historie, der gemmer sig i hans rødder. Helt eventyrligt og rørende.

Monday, May 2, 2022

Un invincible été - Catherine Bardon

 

  • Fransk
  • 1.-2. maj
  • 464 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Så nåede jeg til enden af familiesagaen om Almah og Wilhelm og deres efterfølgere, der bosatte sig i Den Dominikanske Republik under 2. Verdenskrig.

Jeg læste første bind for snart tre år siden - da det måske var tænkt som en enkeltstående roman; men det udviklede sig til en historie om hele det 20. århundrede og slutter i 2013 umiddelbart efter, at Almah er død i en alder af 101 år. Det er ikke tilfældigt! I indledningen til første bind taler forfatteren med Kurt Luis Hess, som inspirerede hende til histoiren - og han døde selv som 101-årig.

Dog må man sige, at der er mange, der bliver meget gamle i hendes historie - måske også mere end det statistisk set ville være rimeligt at antage. Men fred være med det.

Da fjerde bind starter i 1980 er Almahs datter Ruth gravid for tredje gang; AIDS-epidemien rammer verden - og hun bekymrer sig for sin homoseksuelle ven Arturo i New York. Ikke mindre bliver chokket, da familien opdager, at Arturo danner par med Nathan - Almahs nevø, og deres alles lille fætter. Chokeret mest fordi der er en aldersforskel og fordi ingen i den meget sammentømrede familie havde luret det.

Der er nemlig stadig mange tråde ud til, hvad der sker i verden i de år - til tider også for mange; for der er ting, der aldrig helt afsluttes. Personer, der forsvinder uden et ord mens andre dør under stor opmærksomhed fra forfatterens side.

Nu er det Ruth, der ældes og hun bliver bedstemor og Almah oldemor mens vi går ind i det 21. århundrede med 9/11 - hvor sønnen David er involveret. Og ikke mindst det store jordskælv på Haiti i 2010.

Det kan godt blive lidt for voldsomt at forsøge at ville det hele - det politisk korrekte med datteren Gaya, der er lesbisk og klimaforkæmper. De historiske begivenheder, som de alle er statister i.

Men det er også en smuk historie om en særegen skæbne, der ramte disse mennesker, der flygtede fra Nazisterne for at ende mod deres vilje på en lille caribisk ø. De fleste fandt sig til rette, og som Hess selv tog de aldrig tilbage for at se deres fødeland igen.

Samtidig er de jødiske traditioner en stærk del af historien; og jeg græd stote tårer ved slutningen og Almahs begravelse. 

Som en finurlig krølle på historien er der som appendix fire playlister - en for hevr bog og hver tidsperiode. Det er pudsigt og interessant lavet.

Hvad skal Bardon så nu? Disse var hendes første romaner, og en epoke er virkelig slut. Nu skal hun kunne finde en ny stemme og stil - det bliver interessant at se.

Saturday, April 30, 2022

Drengen, muldvarpen, ræven og hesten - Charlie Mackesy

 



  • Engelsk
  • 30. april
  • 128 sider
  • Originaltitel: The Boy, the Mole, the Fox and the Horse

Det er jo ikke helt et eventyr selvom jeg puttede den etiket på; det er en smuk smuk eventyrlig lille bog.

De fineste illustrationer i tusch og akvarel og en lille historie om de fire væsener; det er både Peter Plys og Den lille prins - mere Peter Plys dog.

Der er ikke meget tekst; jeg læste den faktisk højt for mig selv - og på under en halv time. Til gengæld er det den slags bog med små guldkorn, som man vil have lyst til at kigge i igen og igen.

Den vil være en ideel gave til både børn og voksne - for det er svært at sætte den i nogen egentlig kategori. Et lille kunstværk til reolen!

Min fætter er høvding i Samoa - Johannes Langkilde

 

  • Dansk
  • 30. april 
  • 279 sider

For noget tid siden så jeg journalisten Johannes Langkilde i et talkshow på TV fortælle om sin opdagelse af en gren af familien fjernt fra Danmark. En vaskeægte høvdingestamme i Samoa og Amerikansk Samoa - øgrupper i Polynesien langt ude i Stillehavet.

Han møder sin fætter under et politisk konvent i USA i 2017; men inden familien når at planlægge rejsen dertil dør denne fætter. Bogens titel er en hæder til ham; men familien tæller mange flere personer, som Langkilde med kone og børn tager ud for at besøge.

Han ved, at familiegenerne stammer fra forfaderen Hans Alfred, der i 1869 tog en båd til New York og derfra videre på hvalfangerskibe ud i verden. Det er også Hans Alfreds historie vi hører; men den er romantiseret - og desværre på en lidt svulstig Morten Korch-agitg facon. Muligvis fordi hans ghost writer og medforfatter heller ikke er forfatter, men journalist som ham selv. Vi får en del oplysninger om Hans Alfreds liv men desværre ikke til ende - hvornår døde han for eksempel? Det er som om, at luften gik af ballonen til sidst og det er ugjort arbejde.

Langkilde har rejst meget - men nok primært i velstående lande; for mødet med den samoanske kultur og fattigdommen overrasker. Især tirrer det ham, at det er kutyme at komme med gaver i form af brød, smør - men også kolde kontanter - til de familiemedlemmer de besøger. Da hans opgave også er at finde oplysninger om Hans Alfred føler han et etisk dilemma som journalist, der "betaler" sine kilder.

Det er meget nobelt, men man kan så undre sig over de faktuelle fejl, der er flere steder i bogen.

På side 82 skriver Langkilde, at familien rejser fra Danmark den 17. juni 2019 - altså midt i den danske sommer, og logisk til en meget lang rejse, da det falder sammen med skolesommerferie. De rejser første til Samoa, hvor de er nogle dage inden de flyver videre til Amerikansk Samoa. Men på side 212 skriver han så, at de på deres anden dag i Amerikansk Samoa fanges i et voldsomt uvejr. Det skuffer ham "for når man endelig befinder sig på en stillehavsø i februar..." og lidt længere fremme "men når det er vinter i Danmark, oplever Samoa varmt og vådt vejr." De har kun været afsted en gang forstår man - så hvordan passer det sammen?

Lige inden afrejsen hjem til Danmark (i juli eller februar???) skal de i kirke, og Langkilde beskriver på side 240 "Andreas [sønnen] har under stor protest tager lange bukser og en hvid skjorte på." Men på side 245 efter beskrivelsen af gudstjenesten er der et foto taget udenfor kirken - med sønnen i shorts!

Det skaber virkelig en seriøs tvivl om journalistisk integritet; man må så håbe, at det meste af resten af historien er faktuelt korrekt!

Friday, April 29, 2022

Anne Boleyn (Six Tudor Queens II) - Alison Weir

 

  • Engelsk
  • 25.-29. april
  • 544 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Divorced, beheaded, died, divorced, beheaded, survived.

Andet bind i serien om de seks Tudor-dronninger handler om den nok mest kendte af dem alle - Anne Boleyn; hun blev årsagen til, at kongen brød med den katolske kirke i Rom, og England den dag i dag har monarken som overhoved - i modsætning til fx Danmark, men også mange andre lande. Desuden var hun den første af hans hustruer, der blev dødsdømt. Man har tilbøjelighed til at sige, at Henry VIII dræbte sine koner - men det skete rent faktisk kun for to af dem. Bevares - det er rigeligt! Men ikke helt så makabert som det er blevet til i folkemunde. Englænderne har et fantastisk rim, så skolebørn kan holde styr på det:
Divorced, beheaded, died, divorced, beheaded, survived.

Som jeg skrev om første bind så er Weirs opgave med denne store serie jo at differentiere sine protagonister - der er store kronologiske overlap, da flere af de efterfølgende dronninger levede under Katherine af Aragons tid og tilmed var ansat ved hoffet.

Annes historie starter dog lidt tidligere, da hun som 11-årig i 1512 bliver sendt til hoffet i Nederlandene for at blive oplært hos Margrethe af Østrig. Denne var tante til den tysk-romerske kejser, og i mange år regent for ham i Nederlandene. Det inspirerede Anne, og lærte hende, at kvinder sagtens kunne have noget at sige. Hun ville i hvert fald ikke affinde sig med en passiv rolle og giftes væk som teenager.

Men da konflikten mellem kejseren og kongen eskalerede kunne hun ikke fortsætte der, og blev i stedet sendt til det franske hof. I 1515 fik Frankrig en ny konge, og Frans I var kendt som lidt af en skørtejæger og forsøgte muligvis at forføre den unge Anne. 

Frans I var også den konge, der bragte Leonardo da Vinci til Frankrig, og Weir beskriver, hvorledes han på slottet Amboise malede et portræt af en italiensk adelsdame (Mona Lisa) og senere døde i kongens arme. Begge dele er faktuelt forkert! Mona Lisa var påbegyndt år forinden - og mange kilder angiver, at kongen slet ikke var i nærheden af slottet, da den berømte maler døde. En kunstnerisk frihed man sagtens kunne have været foruden.

Weir forsøger som sagt at give os et andet indtryk af Anne Boleyn som fritænkende, selvstændig - og tilsyneladende ikke forelsket i Henry VIII. Men hun var tiltrukket af magten og det kan man måske forstå? Især når man tænker på, at der gik seks år fra kongen først begyndte at kurtisere hende til de blev gift - og ifølge Weir ikke havde noget fysisk samvær inden. Det var derfor ikke en dyb passioneret forelskelse fra hendes side.

Anne Boleyn var heller ikke ung længere - i datidens øjne - da de endelig blev gift; hun var 32 år gammel, og der skulle hurtigt skaffes nogle arvinger. Stadig de prinser, som kongen desperat havde behov for.

Men det gik ikke bedre for Anne end det gjorde for hendes forgænger Katherine; hun fødte en robust datter - den senere Elizabeth I; men også flere for tidligt fødte børn - deriblandt drengebørn. Om det var årsagen til, at hun skulle ud vides næppe. Men sikkert er det, at kongen var så forhippet på at skaffe sig en tronfølger, at det blev vigtigere end forholdet til hustruerne. Men der skulle findes en årsag til at skaffe sig af med hende.

Med Cromwells hjælp blev hun anklaget for utroskab - endog incest med sin egen bror. Er det sandt?
Det finder vi nok aldrig ud af - måske er der et gran af sandhed i det. Hendes ægteskab var ikke baseret på kærlighed, og kongen var jo utro. Men derfra til at have fem elskere deriblandt sin egen bror - det er nok mere politik.

Anne overlevede sin ærkerival med blot fire måneder og nogle dage - og dagen efter hendes halshugning i Tower of London giftede Henry VIII sig med den næste dronning; som selvfølgelig også havde kendt Anne og været ved hoffet.

Sunday, April 24, 2022

Katherine of Aragon (Six Tudor Queens I) - Alison Weir

 

  • Engelsk
  • 21.-24. april
  • 640 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Divorced, beheaded, died, divorced, beheaded, survived.

Så fik jeg lige sat mig selv en lille udfordring! Jeg har tidligere læst flere bøger af Alison Weir; også nogle som ikke er anmeldt her på bloggen, da det er rigtigt mange år siden. Blandt andet hendes historiske biografi om Henry VIII's seks hustruer - men så opdagede jeg, at hun har skrevet en roman om hver af dem. Det bliver til nogle tusinde siders læsning, og de kan alle lånes på biblioteket - og det er god kemohjernegymnastik for mig også. 

Det er en historisk periode jeg holder meget af; og der er da heller ikke så meget nyt og spændende for mig at opdage. Slet ikke efter jeg for ganske nylig blev færdig med Hilary Mantels trilogi om Cromwell, som jo også vil optræde i flere af disse romaner.

Forskellen her er vel primært, at Weir har romantiseret dem. Da hun ser historien fra hovedpersonens vinkel har hun også måttet lade denne person antage en form, nogle holdninger og en personlighed, som selv om den er bygget på historiske overleveringer, også vil være fiktion.

Katherine af Aragon var spansk prinsesse, da hun blev forlovet med den engelske tronfølger og som 16-årig sendt til England. Det var endda lidt sent - men den engelske prins var et år yngre end hende; og bestemt ikke særlig robust!

Han dør da også efter kun nogle måneders ægteskab, hvor de endda er blevet opfordret til at holde fingrene fra hinanden. Den slags troede man kunne forværre hans sygdom. Men det skulle vise sig at få konsekvenser mange år frem - nogle vil mene indtil i dag!

Katherine blev nemlig efterfølgende forlovet med hans lillebror, den nye kronprins og den senere Henry VIII. Dernæst gik der dog ni år inden de blev lovformeligt gift. Der var mange årsager - først skulle der indhentes en dispensation fra paven, så hun kunne gifte sgi med broderen; men argumentet var jo her, at ægteskabet ikke var fuldbyrdet. Dernæst var der skænderier mellem fædrene om medgiften - hvor meget, hvornår, hvordan osv.; alle irriterende ting for Katherine, som ikke blev yngre (hun var i forvejen fem år ældre end Henry).

Men da Henry bliver konge, beslutter han selv, at de skal giftes - og de er faktisk også dybt forelskede i hinanden. Nu skal der bare præsenteres nogle kongelige børn.... altså prinser selvfølgelig.
Katherine bliver gravid mange gange; men der er også fem børn, der er enten dødfødte eller dør kort efter. Mest brutalt er det med den lille prins, der lever i 52 dage. Det lykkes kun én gang at få et sundt og levedygtigt barn - men det er en pige.

Katherine bliver ikke yngre, og pludselig ser Henry kun én udvej - nemlig at finde en ny kone. Katherine er nu for gammel til at han kan håbe på flere børn, og der er jo den unge og smækre hofdame Anne Boleyn? 

Det bliver startskuddet til mange års tovtrækkeri; Henry betvivler nu gyldigheden af deres ægteskab og mener pludselig, at hun havde fuldbyrdet ægteskabet med broderen. Derfor er det incest! Paven skal afgøre det - men han er ikke meget for at blande sig i en konflikt mellem Englands konge og den tysk-romerske kejser, som er Katherines nevø. Det er jo langt mere end en skilsmisse, der står på spil. Henry bliver utålmodig, udnævner sig selv til overhoved for kirken og bryder dermed med Rom.

Er man ikke parat til at acceptere dette og sværge på hans egenskab af kirkeoverhoved, så risikerer man selv at miste sit hoved. Og Katherine bliver sendt i husarrest for at nægte at anerkende den nye dronning Anne. Der dør hun i januar 1536 blot 50 år gammel, men syg og ensom. Man kunne virkelig have undt hende at leve et par måneder længere - for knap fire måneder senere dør ærkerivalen Anne Boleyn på skafottet.

Dermed betyder det jo også, at den anden roman i mangt og meget vil overlappe totalt med Katherines historie. Det bliver derfor udfordringen for forfatteren at skabe en anden persona omkring Anne, så vi får en måske mere personlig version af historien set fra hendes vinkel - men igen med en historisk nøjagtighed! Da flere af Henry VIII's hustruer var unge piger, da Katherine var dronning vil der være flere overlap, og det bliver interessant at se om Weir kan holde interessen hos læseren. 

Wednesday, April 20, 2022

Meurtres pour mémoire - Didier Daeninckx

 

  • Fransk
  • 19.-20. april 
  • 216 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Jeg forsøger at komme til bunds i bunken, der har stået lidt længe på reolen - og ikke kun lade mig friste af nyindkøb. Denne købte jeg nytårsaften 2018 i Bruxelles - i den tro, at det var en til dels politisk roman. Det viser sig så at være en krimi, og udgivet helt tilbage i 1983! Den var del af en serie med politiinspektøren Cadin som hovedperson, som udkom mellem 1982 og 1990.

Jeg har tidligere læst en helt anden type roman af Daeninckx, og med bagsidens lokkende omtale blev jeg fristet. Selvom det var noget helt andet end forventet!

Den 17. oktober 1961 fandt en decideret massakre sted i centrum af Paris, da et ukendt antal personer blev dræbt af det franske politi under en demonstration. Demonstranterne var algiere, der protesterede mod det nylige forbud for nordafrikanere mod at færdes i gaderne efter 20.30 og indtil 5.30 morgen.

Dette forbud var forbundet til Algeriets (og Nordafrikas) kamp for selvstændighed og aufhængighed fra Frankrig. Demonstranterne var ikke bevæbnede - alligevel dræbte politiet et antal varierende fra 38 til mere end 200 afhængig af kilder! Der er meget politik bag dette - og det var en helt ny historie for mig; så virkelig interessant.

Under demonstrationen bliver en franskmand dræbt - dette er den fiktive del af historien; Roger Thiraud er historielærer og skal snart være far. Han bor lige hvor det går galt, men hans drab er mere en regulær henretning på bestilling, som camoufleres af alt det andet.

21 år senere er hans søn Bernard Thiraud i Toulouse med sin kæreste, hvor han ligeledes bliver dræbt på klos hold efter at have forladt de regionale arkiver i sin søgning på historiske dokumenter.

Cadin får opgaven at opklare mordet, og finder hurtigt ud af, at meget er mørkelagt i forbindelse med massakren. Han finder dog hidtil gemte optagelser fra det belgiske fjernsyn, der viser mordet.

Nu har jeg jo kun læst denne ene krimi i serien - og kommer næppe til at læse de andre. De er sikkert glimrende - men jeg tror ikke, at de er ældet på samme gode måde som fx Maigret-serien. Men lige denne roman i serien har en absolut enorm historisk vigtighed, da nøglen til mysteriet skal findes i den franske regerings deportation af jøder under 2. Verdenskrig. Da bogen udkom i 1983 var en retssag i gang mod Maurice Papon - en fransk politiker og tidligere minister. Han havde personligt underskrevet ordren om deportation af jøderne deriblandt mange børn. 

Bogen blev solgt i svimlende 400.000 eksemplarer og efter en voldsom polemik blev den brugt som undervisningsmateriale i franske skoler. Den er kontroversiel idet den omtaler to perioder i fransk historie, som man helst vil glemme - både massakren og deportationen.

Derfor er det også lidt underligt, at den er opbygget som så mange andre krimier med sideløbende trivielle historier; sikkert med til at opbygge karakteren Cadin som alle krimiforfattere gør det med en protagonist i en serie. Det bliver til nogle lidt løse ender i en så kort roman; men jeg lærte selvfølgelig noget om begivenhederne i 1961.

Monday, April 18, 2022

Dansen - Anna Hope

 


  • Engelsk
  • 17.-18. april
  • 352 sider
  • Originaltitel: The Ballroom
I 2016 læste jeg Hopes meget smukke debutroman om den ukendte soldat fra 1. Verdenskrig og de kvinder, hvis historier flettede sig ind i soldatens liv. Så jeg havde store forventninger til denne, som foregår i næsten samme tidsperiode.

I 1911 sendes den unge Ella til et sindssygehospital efter at have smadret et vindue på den fabrik, hvor hun har arbejdet siden hun var 8 år gammel. Ikke nødvendigvis fordi hun er sindssyg - men fordi hun vil have luft; både fysisk og psykisk fra en kummerlig tilværelse på samfundets bund. Men samfundets reaktion på den slags er at lukke hende inde.

På anstalten møder hun den småborgerlige Clem, hvis familie har indlagt hende og betaler for hendes ophold. De bliver veninder, og Clem giver hende fif til, hvordan hun skal opføre sig for at klare sig igennem. Forhåbentlig for at blive løsladt!

Ella og Clem tilses blandt andet af Dr. Fuller - som ikke er færdiguddannet læge, men har arbejdet sig op i systemet. Han ville faktisk hellere have været musiker, og har en idé om at musik kan lindre patienterne og hjælpe til deres helbredelse. Derfor afholdes der hver fredag aften dans i den store balsal, som er smuk som på et slot.

Her møder Ella den tavse irer John, som også er endt der som et resultat af livets hårde skæbne - ingen af dem er reelt syge; snarere lider de af en depression. Men tiderne var absolut nogle andre!

Historien fortælles skiftevis af Ella, John og Dr. Fuller hen over foråret og sommeren 1911, hvor Fuller forsøger at få hæder og ære gennem sit projekt med musikken. Men han har selv nogle latente problemer, som var farlige i tiden - hans fornægtede homoseksualitet bliver voldsomt pirret af Johns åbenlyse maskulinitet. Pludselig vil han støtte op om et forslag om raceudrensning ved sterilisation - et forslag, som heldigvis aldrig blev vedtaget - men som jo fandtes i andre lande i årene derefter!

Det er som om den varme sommer får det hele til at eskalere - også for Clem, som bliver mellemmanden i Johns og Ellas breve; og dermed er hun måske den mest sårbare af dem alle. Til sidst er det nemlig svært at vide, hvem der er syg og hvem ikke.

Jeg synes det var absolut fint fortalt - en grusom historie egentlig, og absolut troværdig. Hope kan noget med den periode i engelsk historie så man fint ser protagonisterne for sig.

Saturday, April 16, 2022

The Last Thing He Told Me - Laura Dave

 


  • Engelsk
  • 15.-16. april
  • 320 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Dette var en total impulsiv idé, der kom til mig ved bogreolen på biblioteket. Jeg har aldrig tidligere læst noget af denne forfatter - men det er jo fordelen ved biblioteksbøger i modsætning til at have givet mange penge for en bog.

Hannah er i slutningen af 30'erne og næsten nygift med Owen. De bor på en husbåd i Californien sammen med Bailey - hans 16-årige datter. De har kendt hinanden i knap 2½ år, og Hannahs indtræden i deres liv er ikke just velkommen for Bailey, der har været alene med faderen siden moderen døde i e trafikulykke, da hun var lille.

En morgen tager Owen på arbejde, men kommer aldrig hjem. I stedet får Hannah overrakt en besked af en lille pige - hvor der blot står, at hun skal beskytte Bailey. Hans datter får ligeledes en besked samt en taske fuld af kontanter. Hurtigt opdager de, at hans firma er i FBI's søgelys for svindel - men er han involveret?

Og mens Hannah skal svare på spørgsmål fra politi og FBI begynder det at dæmre for hende, at Owen måske har skjult noget for hende.

Som Hannah og Bailey arbejder på at finde sandheden - og Owen - er der flashbacks til episoder siden hun mødte ham, hvor ting ikke faldt helt på plads. Små tegn, der tilsammen skulle have gjort hende mistænksom.

Læseren ved faktisk ikke om han er skyldig eller uskyldig - og hvad han skjuler - før langt henne; og endnu mere overraskende er slutningen! Jeg fik i hvert fald et par underholdende spændingsfyldte dage ud af den. Nu skal jeg nok bare passe på ikke at falde i fælden og låne alt andet - det er dér, man hurtigt bliver skuffet! Men klar anbefaling på et mysterie i højt tempo!

Thursday, April 14, 2022

Historier om håb - Heather Morris

 

  • Engelsk
  • 13.-14. april
  • 320 sider
  • Originaltitel: Stories of Hope

Dette er vist endnu et biprodukt af Covid 19-krisen! Jeg så det i Hislops seneste roman og til dels i Mabanckous amerikanske anekdoter. Jeg var ikke klar over, at forfattere i den grad stænges af at skulle sidde hjemme. Nok kan de ikke rejse for research - men nu havde de jo masser af fred og ro til at skrive. Åbenbart ikke!

Morris har haft enorm succes med sin trilogi om overlevende fra Auschwitz - og absolut med rette; for det er vigtige historier. Og at hendes er funderet på rigtige personer gør dem blot endnu mere hjerteskærende; selvom der er taget visse friheder. Hendes første roman om tatovøren fulgte Lale Sokolov og den anden en kvinde, som han havde mødt i lejren - Cilkas rejse. Hendes seneste roman omhandler den utrolige historie om de tre søstre, der ender sammen i Auschwitz og alle overlever.

Men inden denne sidste udgivelse ramte corona, og bogen her falder - kan man sige - på et tørt sted. Den skal handle om at lytte; om hendes vej til de historier, hun har baseret romanerne på - men også helt generelt, hvordan vi kan og bør lytte til andre mennesker - og deres historier.

Indledningen er centreret omkring pandemien, og i den forbindelse den risiko for den noget ældre del af befolkningen, som vi så i mange lande. Dermed også en erkendelse af, at vi skal have deres historier inden det er for sent. Ikke ulig vores behov og pligt til at få historierne fra de overlevende fra krigen - der er ikke mange tilbage.

Men det bliver en anelse for søgt for mig; det er i bund og grund en historie om, hvordan hun skrev sine tre romaner - med nogle selvhjælpsfif i slutningen af hvert kapitel. Så det bliver en blanding af baggrundsresearch og selvudvikling?! 

Selvfølgelig er det interessant og rørende at læse om hendes første møder med Lale og de andre - men der er også grænser for hvor mange gentagelser det tåler. Jeg havde faktisk planlagt at låne den midterste roman - men jeg føler, at jeg kender historien (og plottet) nu; så det er næppe så interessant.

Som sagt - den pandemi skal have skyld for meget; men det undrer mig stadig, at der ikke er kommet nogle mesterværker ud af det. Måske har jeg bare ikke fundet dem endnu?