The Echo Chamber - John Boyne

 

• Engelsk
• 14.-15. august
• 432 sider
• Dansk titel: Endnu ikke oversat

John Boyne forstår virkelig at spænde vidt. Fra historiske romaner som The Absolutist eller The House of Special Purpose til temaer som 2. Verdenskrig eller den katolske kirke i Irland Min absolutte favorit bliver dog Cyril Averys hjerte, som også er en af de eneste, der er oversat til dansk tilsyneladende.

Med hans nyeste roman fik jeg mig dog nogle fantastiske grin; det var godt, at jeg slugte den herhjemme over to dage og ikke i metroen eller andre offentlige steder.

Vi er rykket helt op i nutiden - post-pandemi i London, hvor Cleverley-familien lever det gode liv. Faderen, George, er 60 år gammel og en institution på BBC, hvor han i 30 år har haft sit talkshow. Hans kone, Beverley (58 år), er forfatter til underlødige romaner, som hun får andre til at skrive for sig.

Begge har de dog affærer - George med psykoterapeuten Angela, som nu fortæller ham, at hun er gravid - og hustruen med den 24-årige ukrainske Pylyp, som hun dansede med i den engelske udgave af Vild med dans.

Så er der den 17-årige Achilles, som vil være rig - det gør han ved at lokke ældre mænd på sugardates, hvorefter han spiller forarget og afpresser dem for penge. Den 21-årige Elizabeth lever for sin SoMe-berømthed, og går kun op i, hvor mange likes hendes Twitter-opslag får. Hun har en troll-konto, hvor hun spytter spydigheder ud efter alt og alle - men hendes egen profil kan hun ikke få gang i. Endelig er der den 22-årige Nelson, som lider af angst, og bruger uniformer for at få selvtillid mens han forsøger at finde kvinder at date. Problemet er bare, at det slet ikke er kvinder, han vil have.

Alle er de afhængige af medier. Forældrene af de mere konventionelle og børnene af social media.

Boyne udgav i 2019 en roman om en dreng, der gennemgår et kønsskifte. Det resulterede i en massiv mediehetz, da man ikke mente han havde det nødvendige kendskab til denne problemstilling. Hvilket jo er noget sludder - for så kan man ikke skrive romaner om andet end sin egen hverdag? Man kan ikke skrive om 2. Verdenskrig, om middelalderen, om ældre mennesker, om dyr, om andre kontinenter?

Denne roman må siges at være et modsvar til Woke-bevægelsen på godt og ondt.

George kommer i uføre, da han opdager, at hans advokats sekretær, Nadia, tidligere var Aidan - han mente jo nok, at der havde været en mandlig ansat tidligere. Nu skriver han en Twitter-post for at lykønske Aidan med hans valg og kamp for at blive kvinde. Men han bruger hans mandlige navn og pronomen og det får internettet til at gå amok. Da han er live i nyhederne for at undskylde gør han kund ondt værre ved at omtale andre minoriteter med de forkerte termer - og nu starter en voldsom deroute for George.

Det er urkomisk hele vejen igennem; fordi det er så relaterbart. At man hele tiden skal forholde sig til, hvad man nu må sige for ikke at være politisk ukorrekt. Men især også den ukrainske loverboy er underholdende med sin engelske accent - og børnene som lever af forældrenes penge, mens de farer vild i den digitale verden.

Det er et dybt satirisk troldspejl; men også virkelig sandfærdigt og tankevækkende. Manien med at udstille sit liv i mindste detaljer - uanset om man laver noget så uinteressant for resten af verden som at drikke en kop kaffe eller være i fitness. Det interesserer vitterligt ikke andre mennesker! Besættelsen af likes og skrækken for at blive glemt i SoMe-verdenen. Det viser, hvor uendeligt ligegyldigt influencers liv er - og hvor tåbelige vi andre er ved at følge dem. 

Så efter at have grinet godt, tog jeg en hurtig oprydning i min egen SoMe-færden, og fik fjernet en del ligegyldige mennesker med ligegyldigt indhold. Jeg følger selv primært museer, bogbloggere osv. - men der var da et par stykker af den slags mennesker, som virkelig ikke tilvejebringer noget banebrydende - og faktisk blot sluger min tid med deres fitnessbesøg, kaffekopper og sponsorerede opslag. Selvom Boynes roman var lidt af en personlig oprejsning, er det også en god påmindelse til os andre om at gennemskue det overfladiske pladder vi udsættes for på SoMe. Samtlige influencers burde læse denne bog - de ville også more sig er jeg sikker på.