Ceci n'est pas un fait divers - Philippe Besson

 

• Fransk
• 6. august
• 208 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Efter jeg læste Paris-Briançon gik jeg målrettet efter flere af Bessons romaner, og til mit held var hans seneste roman på biblioteket - og på fransk! Den var ikke mindre gribende end den sidste; men det er ikke en solstrålehistorie heller.

Besson har skrevet bogen efter at have mødt en ung mand, som fortalte ham sin historie - at hans far havde dræbt hans mor. Bogen er dedikeret til T. - altså den unge mand.

Den starter da også hårdt ud, da jeg-fortælleren en morgen bliver vækket af et telefonopkald. Det er hans 13-årige lillesøster, Léa, der fortæller, at faderen har slået moderen ihjel. Han er 19 år gammel, ved balletskolen i Paris med en lovende karriere foran sig. Nu springer han i toget for at komme hjem til den lille landsby tæt ved Bordeaux.

Så begynder hele maskineriet at rulle - afhøring hos politiet, besøg i lighuset for at bekræfte offerets identitet, begravelsen. Men også et tvungent møde i fængslet med den far, der stak moderen med 17 knivstik mens Léa så på. 

Og alle tilbageblikkene - alle de små øjeblikke, hvor han havde set, vidst, følt, at noget var galt. Moderen, der trak sig mere og mere ind i sig selv. Holdt op med at gå med make-up eller tætsiddende tøj for ikke at opildne faderens jalousi. Han opdager, at hun tidligere har været på politistationen for at anmelde et overfald - og at hun netop den morgen havde sagt til ham, at nu rejste hun. Det var slut. 

De bliver i byen; morfaderen flytter sammen med dem i en ny lejlighed, og han opgiver drømmen om balletten i Paris. De forsøger at komme videre. At komme over det, som i medierne er et fait divers - en af de slags nyhedshistorier, vi læser og så er der noget andet, der pludselig overtager pladsen. Sådan er medierne indrettet; men for de to unge mennesker er dette jo ikke bare en nyhedshistorie. Det bliver en ny virkelighed for dem, og det får voldsomme konsekvenser for den unge pige.

Titlen refererer jo til den belgiske maler Magrittes berømte maleri, Ceci n'est pas une pipe, for selvom det jo - ligesom det i maleriet er en pibe - er en nyhedshistorie, så er det jo noget helt andet og meget mere for de to søskende. Det er den surrealistiske kontrast, der nu definerer dem også i forhold til alle andre mennesker, der måske anede noget, men intet gjorde.

En barsk roman, der fik tårerne frem ved slutningen. En vigtig roman fordi den behandler emnet om vold i nære relationer, hustruvold og drab, som kunne være undgået, hvis vi greb ind i hvad der foregår bag hjemmets fire vægge.