- Engelsk
- 28.-30. august
- 384 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
Den sene sommerferie blev tilbragt i en villa i sydens sol og varme, og der var selvfølgelig et lille hjemmebibliotek vi kunne nyde godt af - udover de bøger vi selv havde medbragt. Det er altid muligheden for at læse nogle ting, man aldrig selv ville have valgt at indkøbe.
Den første roman, jeg kastede mig ud i, var måske lidt barsk for mig - jeg er stadig lidt ømtålelig overfor kræftfortællinger, og det ændrer sig nok ikke efter mit eget forløb.
Maddy er seksten år gammel, og har kræft. Hun bor med sin mor og stedfar; hun kender ikke sin egen far - moderen har altid tænkt, at hun vil fortælle hende det hele, når hun er voksen. Men nu er den tidshorisont pludselig udfordret.
Historien fortælles i skift mellem Maddy og moderen, Eve, over den sidste tid og efter Maddys død - et faktum, læseren dog først gøres bekendt med senere. Maddy forsøger at leve som enhver anden teenager - hun har veninder, hun tegner og maler, hun forelsker sig - og når at opleve den første store kærlighed. Men hun vil også finde sin far!
Forældrene havde et forhold, da de var unge - men da Eve bliver gravid er Antonio usikker på, om han vil det. Han rejser hjem til Italien, og Eve opdrager Maddy alene til hun møder en ny partner. Maddy finder Antonio i London med hjælp fra bedstefaderen - og uden moderens viden. De starter en emailkorrespondence, hvor Maddy aldrig fortæller om sin sygdom - i stedet omtaler hun en ven af moderen, der er syg. Så da korrespondencen stopper, ved Antonio ikke, at Maddy er død.
Det er en barsk fortælling om moderens og datterens proces i ventesorgen; om moderens møde med ungdomskæresten, som ikke vidste, at han havde et barn - og mister hende lige så hurtigt igen.
Det er en debutroman, og ganske glimrende - men selvfølgelig ikke et nemt emne; og slet ikke, når man selv har været igennem kemo og angst.
No comments:
Post a Comment