Paris-Briançon - Philippe Besson

 

• Fransk
• 16. juli
• 202 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg er lidt overrasket over, at jeg ikke har læst flere bøger af denne ellers yderst produktive franske forfatter. Jeg har læst nogle - men det er før bloggen blev oprettet; og han udgiver i snit en roman om året. Men navnet var jo bekendt, og anmeldelserne i franske medier var gode - så den havde længe stået på min ønskeliste. Heldigvis skulle jeg ikke vente på paperback-udgaven men fandt den på biblioteket.

Det er en intens lille roman; blot tohundrede sider i 45 kapitler. Det er hændelser, følelser og personer, der er komprimerede i en kort tidsperiode. En fredag aften i foråret forlader et nattog Austerlitz-banegården i Paris. Destinationen er den lille by Briançon i de franske alper tæt på den italienske grænse.

I de indledende kapitler introduceres vi for de forskellige passagerer. Den midaldrende læge, Alexis, der deler kupé med den unge Victor. Den fraskilte mor, Julia med hendes to børn. Den omrejsende sælger, Serge, og det pensionerede ægtepar Jean-Louis og Cathérine. De fem unge studiekammerater, der ryger joints i deres kupé.

Der er en speciel stemning i et nattog. Det var gået helt af mode - nu er det på vej tilbage; som ung rejste jeg en del gange til Paris med nattoget fra København, og det var dejligt at rejse langsomt og se ud undervejs. At mærke lydene og bevægelserne i toget om natten - og vågne op et helt nyt sted. Det er som at være i en helt anden verden for en kort stund.

De tretten passagerer vi introduceres for har hver deres historie. Hver deres årsag til at tage dette tog - og der er jo altid en, der ikke skulle have været ombord. De rystes sammen på kryds og tværs og i mindre grupper.

Det er så fristende at fortælle hele handlingen her; men man kunne jo håbe, at netop denne roman oversættes til dansk. Vi ved allerede fra starten, at noget går galt. Nogle vil ikke komme frem til Briançon. Nogle vil dø. Men vi ved ikke hvordan. 

Så mens vi følger deres liv krydse veje sker det pludselig. En ny aktør bringes på banen, og det er ham, der får det hele til at gå galt. Handlingen er komprimeret i de tolv timer rejsen varer - og efterspillet efter ulykken.

For nogle passagerer bliver mødet livsændrende allerede inden ulykken; men ulykken ændrer jo alt for alle alligevel. 

Der er en vekslende intensitet i romanen. Spændingen er der fra starten; for vi ved, at noget vil gå galt. Men så er der de stille møder imellem mennesker i en togkupé i nattens mulm og mørke. Der er toget, som i sig selv er en personnage, der bevæger sig gennem landskabet. Der er katalysatoren, der river passagerer og læser ud af togets stille rumlen. Der er gåsehuden til sidst.