- Engelsk
- 29. juni - 1. juli
- 320 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
En utroligt prisvindende roman af en debuterende irsk forfatter, som dog ikke er helt ung. Efter en lang karriere som kok besluttede hun som 55-årig at skrive den roman, som havde ulmet i hende siden barndommen i et Irland splittet i religionskrig.
Konflikten kaldt The Troubles i Nordirland startede i 1968 og varede i ca. tredive år. Den havde selvfølgelig sine rødder i århundreders strid om religion - og efter Henry VIII gjorde England protestantisk, holdt irerne fast i deres katolicisme. Det er en længere historie!
I vores tid blev det til en blodig konflikt med mange ofre til følge, og en befolkning, der levede i konstant frygt.
Cushla er bogens hovedperson; en ung kvinde, der bor hjemme hos sin alkoholiske mor og arbejder som skolelærer for mindre børn. Hun hjælper også til i familiens bar, som styres af hendes bror, Eamonn. Barens kunder er både katolikker og protestanter, og der opstår til tider spændinger. Det er i baren, at Cushla møder den meget ældre Michael, som er advokat, engelsk, protestant - og gift!
Hun er ung og uerfaren, og falder hivedkulds for ham. Hun forsøger at dække over affæren ved at gå ud med en kollega; men uden at det bliver sagt direkte er denne nok ikke særligt interesseret i kvinder.
Samtidig med affæren og hemmelighedskræmmeriet forsøger Cushla at hjælpe familien til en af hendes elever. Davys far er blevet overfaldet af protestanter, og i en slem tilstand. Cushla hjælper både familien og især Davy til at finde sin plads i skolen. Hun forsøger at overbevise Davys ældre bror om, at volden ikke hjælper og at han tværtimod skal gøre sine studier færdige.
Som deres affærre skrider frem, og Cushla møder Michaels rige protestantiske venner bliver hun splittet mellem de to verdener, og den store kontrast. Volden stiger også, og i sidste ende går det helt galt og Michael bliver dræbt.
Jeg var dog lidt frustreret over enden; for var det er religiøst opgør eller ungdommelig jalousi, der var motivet? Jeg syntes ikke det fremstod skarpt nok. Bogen åbnes med en nutidig Cushla, der er på turisttur i Nordirland, og ser en statue af en "anonym" mand. Et symbol på kampene. Men Cushla ved, at det er Michael, der er modellen bag og da hun møder en voksen udgave af Davy taler de om det. Men det er for kort og nytteløs en rammefortælling synes jeg.
Der er mange barske historier om den konflikt; desværre ramte denne mig ikke helt i solar plexus på trods af de mange priser.
No comments:
Post a Comment