La familia grande - Camille Kouchner

• Fransk
• 28. juni
• 208 sider
• Originaltitel: La familia grande

Årets litterære chok i Frankrig i 2021 var denne bog, hvor advokaten Camille Kouchner offentliggør det, der var en almindelig kendt hemmelighed i mange kredse. At hendes tvillingebror som teenager blev seksuelt misbrugt af deres stedfar.

Det er nemlig ikke en hvilken som helst familie; men den franske intellegentsia med deres 1968-idealer, der pludselig krakelerer i fuld offentlighed. I modstrid med den alment kendte regel om, at franske politikere og andre kendte kan have masser af hemmeligheder; nogle kan være ret kendte - som Mitterands datter udenfor ægteskab - men man omtaler dem ikke.

Camille Kouchners forældre er den franske eks-minister, stifter af Læger uden Grænser og kendte humanist og socialist, Bernard Kouchner. Moderen er Evelyne Pisier, en anerkendt professor i statsvidenskab, som i sin ungdom rejste til Cuba for at møde Guevara. Hele omgangskredsen er samme elite af personer, der holder fanen højt efter 1968. 

Da forældrene bliver skilt, gifter moderen sig igen med en yngre mand - ligeledes professor, intellektuel og anerkendt politiker. De holder hvert år hof for Den Store Familie - børn, fætre, kusiner, søskende, venner og venners børn i et kæmpe hus i Sydfrankrig. Børnene opfordres og oplæres til selvstændighed; de skal udforske, debattere og lære. Der er få tabuer, og de lever i et evigt hippie-paradis.

Men der hviler også en forbandelse over familien. De to bedsteforældre begår selvmord; uafhængigt af hinanden efter mange års skilsmisse, men det bliver et hårdt slag for moderen, der begynder at drikke. Så begynder stedfaderen at misbruge Camilles tvillingebror; men han må jo ikke sige noget, og deres mor er så nedtrykt og svag.

Camille forguder stedfaderen; ham, der skabte fest, ballade men også stabilitet og en kernefamilie efter forældrenes skilsmisse. Så hun accepterer fortielsen, men lever med skammen. Over ikke at sige noget. Over at være trukket i begge retninger. Over hadet til moderen, der ikke gør noget. Moderen, der heller ikke forlader faderen, da hun endelig konfronteres med sandheden.

Da den kommer frem, splitter den familien i atomer. Evelynes søster begår også selvmord, og nu er det alle mod alle. Camilles egen far vil tage det rettens vej; men der viser det sig at sagen er forældet.

Bogen er skrevet efter moderens død; og efter en lang kamp med broderen om at få lov til at tale om det. Ikke overraskende chokerede den mange - på grund af familiens status; men selvfølgelig også på grund af selve akten. Modbydeligheden. Uretfærdigheden i at intet kan gøres. Stedfaderen anerkender hændelserne, og fratræder samtlige poster og fratages sin advokatlicens. 

Det heler jo ikke sårene hos ofrene; Camille Kouchner har i flere perioder haft fysiske sygdomme afledt af det traume at skulle holde historien hemmelig. Hendes bror ville ikke have al opmærksomheden omkring sin person; men bogen er skrevet med hans samtykke. En virkelig barsk fortælling om svigt af børn på så mange måder - og desværre også en fortælling om en vis politisk elite, der beskytter sig selv og sine.