Morgenrødens løfte - Romain Gary

• Fransk
• 10.-15. juli
• 456 sider
• Originaltitel: La promesse de l'aube

Når en roman har sin helt egen Wikipedia-side ved man, at der er tale om noget specielt! Romain Garys erindringer om barndommen og ikke mindst forholdet til moderen er da også  en af de mest solgte franske klassikere med 1.1 millioner solgte eksemplarer i Frankrig.

I 1956 fik han den ypperste franske litteraturpris, Prix Goncourt, for en anden roman - Himlens rødder - og da han begik selvmord i 1980 som 66-årig fandt man to meget vigtige informationer i hans afskedsbrev. For det første ønskede han at understrege, at selvmordet ikke havde nogen sammenhæng med hans ekskones selvmord året inden. De havde været skilt i ni år, da hun sluger en masse piller. Gary selv skyder sig igennem munden.

Den anden store afsløring er, at det er ham der står bag pseudonymet Émile Ajar og udgivelsen af fire romaner mellem 1974 og 1979 deriblandt Kælerslangen og Du har jo livet for dig. Især den sidste er uendelig smuk - ikke mindst i 1977-filmatiseringen med Simone Signoret. Da bøgerne udkom havde han bedt et familiemedlem om at stille sig frem til pressen - men en ung studerende i Nice havde allerede i 1978 skrevet en rapport, der understøttede denne tese. Ifølge regler er det forbudt at modtage Goncourt-prisen to gange; men Émile Ajar modtog den i 1975 og er dermed den eneste forfatter, der har modtaget den to gange.

Det var næppe derfor han brugte et pseudonym - men at blive kendt og anerkendt var et af hans store mål i livet; ikke mindst drevet frem af moderens ambitioner på hans vegne.

Gary er født i Vilnius i 1916, da det stadig var Rusland og Rusland stadig var et zardømme. Han er halvt jøde, og familien bliver sendt til blandt andet Moskva efter pogroms i det nuværende Litauen. I 1921 rejser de til Polen, men for moderen er alt kun et stop på vejen til Frankrig, hvor den rigtige ære venter dem. 

Der var en bror - men i bogen er det kun Romain, som bliver hans franske navn, og moderen. Ingen far og ingen andre. De er i total symbiose, og moderen er overbevist om, at han en dag bliver til noget stort.

Moderen har tidligere været skuespillerinde - men absolut ikke berømt; og nu klarer hun sig med diverse småjobs, der skal skaffe penge til privatundervisning af sønnen. Han bliver til gengæld besat af tanken om at gøre hende stolt og leder ihærdigt efter netop det talent, der kan gøre forskellen. Men ikke alle fag er egnede, for moderen har nogle temmelig fasttømrede idéer om fx digtere - hendes referencerammer er Rimbaud og Baudelaire!

Der er en del humoristiske passager - og Gary besad en temmelig stor del selvironi, som han nu sidder der i 1960 og ser tilbage på barndommen og ungdommen. Han erkender da også, at der har været en meget stærk moderbinding - men også, at han havde brug for hende. Da han under 2. Verdenskrig bliver pilot, og såres i kamp, er det moderens opmuntring og hepperåb han kan mærke. Det er tanken om at nå hjem til hende og vise hende alle medaljerne. I bogen fortælles det anderledes - i realiteten vidste han allerede under krigen, at moderen var død i Nice i 1941. 

Det er ikke udelukkende autobiografisk; han har omdigtet, hvor det kunne passe - men det er en sandfærdig historie om det løfte om kærlighed livet giver os ved fødslen. Et løfte om ubetinget moderlig kærlighed; for Gary førte det dog også til, at ingen anden kvinde nogensinde vil kunne måle sig med hende. Han var gift tre gange og fik en søn; stadig endte han med at tage sit liv. I bogen er der flere øjeblikke, hvor selvmord er oppe at vende - det var ikke en ukendt tanke for ham. I 1978 udtaler han til fransk TV, at han ikke kommer til at blive gammel - det har han aftalt med "han deroppe". Hvorfor det så blev lige den 2. december 1980 er der næppe nogen forklaring på.

Jeg kender en del franskmænd, som mener, at netop denne roman og Himlens rødder, som han fik Goncourt-prisen for, er de bedste franske bøger nogensinde. De er monumenter ganske enkelt - og efter at have læst denne, kan jeg se det! Så nu skal jeg have fat i det andet mesterværk inden længe.