The Wind in my Hair - Masih Alinejad

 

• Engelsk
• 2.-4. juli
• 400 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Et af mine store mål for 2023 er, at minimum 50% af de bøger jeg læser ikke skal være indkøbte. Der er for meget trængsel på reolerne - og klimaaftryk og økonomi og alle de andre gode grunde. Så det kan enten være lånte eller fra biblioteket. Derfor lader jeg mig nu inspirere ved blot at passere en reol og lure lidt - og det var sådan jeg faldt over denne autobiografi af den iranske kvinderettighedsforkæmper Masih Alinejad.

Jeg kan godt lide biografier or erindringer; når man er fra 1976 kan man vel knapt tale om erindringer endnu; alligevel har Maish Alinejad oplevet mere end mange andre oplever på et helt og langt liv.

Opvokset i en lille landsby i det nordlige Iran som det yngste af seks børn med tre ældre brødre og en søster, må hun allerede som 7-årig iføre sig hijab. Familien er prorevolutionær og meget troende; de er også relativt fattige, og sover alle i samme rum på gulvet. Derfor sover familiens piger og kvinder også med tørklædet på. Det sætter sig dybe spor i hende som lille pige, at hun konstant begrænses og ikke må de samme ting som brødrene - lege, cykle, klatre i træer, .... alt det, der forbydes små piger i mange dele af verden med begrundelse i religion.

Hun er absolut familiens sorte får, der konstant kommer i uføre. I skolen protesterer hun konstant; i high school starter hun en protestorganisation med ligesindede og ender som 18-årig i fængsel kort tid inden hun skal giftes. Et giftermål, der for hende primært var en måde at undslippe familiens meget traditionelle greb om hende - men i fængslet opdager hun, at hun er gravid. Inden ægteskabet. Endnu en plet på familiens ære. Det hjælper på den ene side til hendes løsladelse, men kun efter at have tilstået, hvad der passer regimet.

Ægteskabet holder ikke lang tid inden manden finder en anden kvinde; men det er stadig Masih, der får skylden for skilsmissen. Det hjælper ikke, at hun nægter at gifte sig igen; at flytte tilbage til forældrene; at underodne sig ganske enkelt. 

Hun starter en karriere som journalist, og er tit i regeringens øje - de bryder sig slet ikke om hendes progressive ideer. I 2009 rejste hun til USA, men hendes artikler gjorde en retur til Iran umulig - og siden har hun ikke kunnet besøge landet eller se sine forældre.

Det er en barsk historie om en kvindes kamp - for selvstændighed, for rettigheder, for at få sin søn hjem til sig - og i de senere år for at skabe opmærksomhed om kvinders skæbner i Iran. Hendes absolutte kæphest er tørklædet; at enhver kvinde frit skal kunne vælge om de vil bære det eller ej og ikke risikere fængsling som det nu er tilfældet i Iran. Det er dog en kamp, som bliver sværere og sværere for regimet at opretholde med hendes kampagne My Stealthy Freedom. Medierne har siden denne bogs udgivelse været fulde af historier om kvinders kår i Iran, og da Mahsa Amini i 2022 døde i fængsel efter at være blevet arresteret for ikke at bære tørklæde, tog det internationalt virkelig fat.

Det er en lang og usikker kamp disse kvinder kaster sig ud i; en virkelig modig kamp - og derfor er vidnesbyrd som Masih Alinejads så gribende og vigtige.