Tram 83 - Fiston Mwanza Mujila

• Fransk
• 26.-27. juni
• 262 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Denne lille afrikanske roman stod på min liste over mulige bøger - men jeg kunne ikke helt bestemme mig trods min begejstring for afrikansk litteratur. Men jeg fik den foræret, og så var valget jo nemt! At skrive en anmeldelse af den, bliver knap så nemt. Jeg forstår glimrende, at Alain Mabanckou, som jeg selv læser en del af, er begejstret for den - den indeholder nemlig al den afrikanske galskab og trolddom, som hans tidligste bøger var bygget op om.

Tram 83 er navnet på en bar tæt ved banegården i en ikke nærmere defineret by i landet Ville-Pays (By-Land), som grænser op til Arrière-Pays (baglandet) - som jo selvfølgelig er de to Congoer; og byen skulle dermed være Brazzaville, hvor forfatteren da også stammer fra. Det er byens samlingssted for ludere og lommetyve og hvad man ellers kan finde af folk og fæ i afrikanske byer rangerende fra hvide, der udpiner minerne til fallerede personnager og kriminelle i stor og lille skala.

Lucien ankommer til byen efter at være flygtet fra Baglandet, og skal mødes med sin ven/fætter/bror (familieforholdet er flydende og definitionen af bror dækker nok også over begrebet ven her) Requiem.

Requiem er en fidusmager, der laver penge på alle mulige måder - afpresning af de hvide turister ved hjælp af nøgenbilleder taget af hans flok af prostituerede; ulovlig udgravning i minerne - og al anden mulig form for kriminalitet. Han har en mindre hær af folk, der arbejder for ham ... som en ægte mafioso.

Lucien til gengæld er meget moralsk, og prøver at fokusere på at skrive sin bog, der efterhånden har været længe undervejs. Han forsøger at kæmpe mod fristelserne på Tram 83, men bliver hvirvlet ind i Requiems netværk.

Stilen er kaotisk - med lange sætninger, der fortsætter i det uendelige med opremsninger af personer, steder, tilstande, tanker ... det kræver sin læser at følge med. Og det forudsætter, at man bryder sig om den slags - jeg var ikke udelt begejstret, selvom jeg sagtens kan se, at det netop er denne anderledes stil, der kendetegner den yngre afrikanske litteratur. Dog vil det blive interessant at følge Mujila i fremtiden!

Madame de Maintenon - Jean-Paul Desprat

• Fransk
• Juni
• 489 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg gik i gang med biografien af Ludvig XIV's elskerinde/hustru i starten af juni; men så skulle jeg lige to uger til Caribien - og denne slags bøger kræver virkelig, at man har en del andre opslagsværker ved hånden. Så den blev desværre afbrudt et godt stykke inde, og så nuppede jeg de sidste sider, da jeg var vel hjemme igen.

Madame de Maintenon var ikke den yngste, den smækreste eller den første af Ludvig XIV's elskerinder. Solkongen var dameglad og som konge var det jo nærmest forventet, at han skulle have sig en del elskerinder. En af de mere kendte og længerevarende var jo Madame de Montespan, hvis historie behandles med humor i Teulés roman. Men Maintenon var ikke overhovedet udset til den slags fine titler.

Hun kom fra et middelklassemiljø med en far, der var fuld af gode idéer men knap så god til at føre dem ud i livet. Det indebar hasarderede rejser med hele familien til Amerika - men også mange tabte penge, og til sidst endte den unge Françoise i huset hos familie. Hun var dog en køn ung pige, men uden titler og penge til medgift var der ikke meget håb for hende.

Hun accepterer derfor et ægteskabstilbud fra digteren Scarron, som er yderst handicappet - amputeret fra hoften og ned. Deres ægteskab er derfor af en mere intellektuel karakter, men Françoise falder til rette i den kunstnerkreds, som Scarron omgiver sig med. Men han dør ung, og efterlader hende uden en krone.

Hendes venner lægger et godt ord ind for hende hos kongen, og pludselig er hun guvernante for alle hans udenomsbørn. De fødes af de kongelige elskerinder - som regel Montespan - og afleveres i nattens mulm og mørke hos Maintenon. Kongen ender med at anerkende dem og legitimere dem, og nu flytter hun med dem til slottet, hvor hun er i tættere omgang med kongen. Hendes store projekt er at redde hans sjæl! Hun er selv meget gudsfrygtig, og med alle kongens eskapader er hun noget bekymret for hans evige sjælefred.

Om den reelle årsag til deres ægteskab i 1683 er omsorg eller romantisk kærlighed er nok svært at sige. Hun var næsten 50 år gammel - og ganske givet jomfru. Ikke desto mindre er han hende tro, og de lever som et stille gammelt ægtepar i 31 år til kongen dør. Det er ikke nemme år for kongen - alle husets mandlige arvinger dør én efter én, og der mangler en tronfølger, Der er problemet med den spanske arvekrig og alle disse problemer kan Maintenon jo passende bruge til at opmuntre hans religiøse tro.

Hun står med et stærkt eftermæle - deres bryllup var "hemmeligt" og hun var bestemt ikke dronning; men hun havde vidtrækkende muligheder for at arbejde med sin 'opdragelsesanstalt' for unge piger. Her hentede hun middelklassepiger ind og gav dem den rette uddannelse til at blive gift højere oppe ad rangstigen - den mulighed hun ikke selv havde fået.

Det var absolut spændende læsning; krydret med hundreder af citater fra hendes breve, så man som læser ved, at dette er en rigtig biografi og ikke blot opspind.

datter - Jane Shemlit

• Engelsk
• 21.-24. juni
• 393 sider
• Originaltitel: daughter

Så nærmede ferien sig sin afslutning, og på hotellet nuppede jeg en 'læse-let-bog' til den lange flyvetur hjem. Og det endte med at blive en oplevelse, hvor jeg vitterligt ikke kunne lægge den fra mig i ren spænding - selvom det ikke umiddelbart er en kriminalroman.

Historien kører i to tidsspor, som ender med at mødes - først i 2010, hvor Jenny ser tilbage på det år, der er gået siden hendes datter Naomi forsvandt. Det andet spor er dagene op til og den aften, hvor Naomi ikke kommer hjem efter en teateroptræden på skolen. Hvor hverdagen bryder sammen for Jenny, hendes mand Ted og deres to 18-årige tvillingedrenge Ed og Theo.

Forældrene er begge læger, og travle mennesker - de har altid været stolte af den selvstændighed, de har lært deres børn. Men nu opdager de, at de ikke vidste meget af, hvad der foregik derhjemme. Eller endog i deres eget parforhold. At manden var utro og både Naomi og Ed tog stoffer. At nogen tilsyneladende har bortført deres datter, og at intet var som det så ud til at være.

Imens Jenny kæmper for at finde datteren skal hun samtidig kæmpe for familiens overlevelse og de mange bebrejdelser, hun nu får fra sine børn og mand.

Hvert kapitel indledes med tiden et år efter for derefter at springe tilbage til det kronologiske spor. der fører os op til 'nutiden'. Dette giver spændingen, fordi de små indicier slippes lidt efter lidt - og man må videre og videre. 

Hovedpersonnen Jenny fremstår særdeles troværdigt i hendes smerte og sorg; man lever med i hendes kamp for at beholde sig selv imens alt andet bryder sammen, og hun konstant må stå for skud.

Og da slutningen kommer, rammer den som et kort og præcist skud, så man selv taber pusten. Fænomenalt!

Tre gange os to - Laura Barnett

• Engelsk
• 18.-20. juni
• 412 sider
• Originaltitel: The Versions of Us

Jeg ved ikke lige, hvorfor den danske udgave skal have en så klodset titel? Men den er selvfølgelig yderst rammende for historien, der netop fortæller den samme historie fra tre forskellige perspektiver.

Eva er 19 år gammel, da hun i 1958 en dag styrter på sin cykel foran universitetet på grund af en vildfaren hund. Hun får hjælp af den jævnaldrende Jim, og det er kærlighed ved første blik. De er sammen fra første sekund, og Eva gør det med det samme forbi med kæresten David, der er en ung skuespiller med store ambitioner - og et stort ego! Men nu er det ægte kærlighed, og de to unge gifter sig efter et par år.

Eva er 19 år gammel, da hun i 1958 med nød og næppe undgår en vildfaren hund og dermed styrtet på cyklen. Hun bemærker, at en ung mand var på vej for at hjælpe hende, men cykler videre og hjem til David. Hun er stolt og beæret over, at David har valgt hende - selvom hun ved, at det altid vil være ham, der kommer i første række. De holder et traditionelt jødisk bryllup, og Eva skal være udsmykningen i dette perfekte glansbillede.

Eva er 19 år gammel, da hun i 1958 en dag styrter på sin cykel foran universitetet på grund af en vildfaren hund. Hun får hjælp af den jævnaldrende Jim, og det er kærlighed ved første blik. Eva g8r det forbi med kæresten David, og lever en hæsblæsende idyl med Jim. Indtil hun opdager, at hun er gravid og at det kun kan være Davids barn. Hun ved, at Jim ville acceptere det som sit eget - men går tilbage til David, og de gifter sig på trods af dette. Ikke af kærlighed, men af praktiske årsager.

Ethvert sekund i vores liv træffer vi valg - bevidst eller ubevidst; for der er altid ting, der kan ændre den retning vores liv tager. What if ....? 

Der tre historier følger Eva, Jim og David i mere end 50 år med udgangspunkt i de tre scenarier. For den store overvældende kærlighed i første scenario betyder jo ikke nødvendigvis, at lykken holder. Og fordi de ikke rigtigt mødes i ungdommen, betyder det ikke, at deres veje ikke krydses igen.

Jeg var betaget af konstruktionen af de tre historier; man kan ikke slippe den før man ved, hvad der NU sker med de tre protagonister - og man ærgres og glædes med dem.

Historierne slutter i 2014, da Eva er alene igen og kan se tilbage på et langt liv - spørgsmålet er så. hvilket af dem, der var det optimale? Eller om det 'lykkeligste' liv findes ud af de tre muligheder?

Tankevækkende og yderst original roman.

Hong-Kong et Macao - Joseph Kessel

• Fransk
• 16.-17. juni
• 250 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Joseph Kessels rejsebeskrivelser er rene perler, som jeg arbejder mig langsomt igennem for at strække nydelsen mest muligt. Beskrivelser fra dengang rejser var så anderledes; hvor man oprigtigt var væk og ikke blot et andet sted i verden med de samme muligheder som hjemme i kraft af teknologi og globalisering. 

Denne rejsebog er fra 1957, hvor Hong Kong jo stadig var engelsk territorie; men hvor resten af verdens kolonimagter var ved at miste taget i en epoke, der nærmede sig sin ende. Indien var selvstændig, og de fleste afrikanske lande var kun få år fra at frigøre sig. En verden i opbrud!

Hong Kong og Macao derimod er to små enklaver så langt fra Europa, og omsluttet af et kommunistisk Kina, som standhaftigt lever i deres egen tidslomme. Kessel rejser ned i dybden af disse byer med deres opiumshuler, prostituerede og gale mafiabander, der lever efter helt egne regler. Han opsøger de mange, der er rejst fra Kina, men savner hjemlandet i denne kultur, der er en cocktail af øst og vest.

Hans historier er fantastiske, fordi han formår at leve sig ind i dem verden, han er midt i. Han dømmer ikke fordomsfuldt, men observerer og lærer inden han sætter fingeren på de smertefulde punkter. 

At rejse på hans måde er definitivt at leve som den gode hr. Andersen ville have tænkt!

Det litterære apotek - Nina George

• Engelsk
• 13.-15. juni
• 359 sider
• Originaltitel: The Little Paris Bookshop

En fantastisk smuk bog om litteratur, sorg og kærlighed -og hvordan litteraturen kan kurere de to andre problemer. 

Jean Perdu (efternavnet betyder passende fortabt) er en midaldrende mand, der bor i en løjerlig ejendom i Paris - det er lidt Amélie Poulain med portnerkone og diversen andre excentriske personligheder. Han lever et tilbagetrukket og stille liv, hvor han hver dag går med til sin husbåd på Seinen, som er hans boghandler .... det litterære apotek.

Her sælger han bøger; hvis han vel at mære synes, at det er den rette bog til køberen. Er det ikke det, så må de gå med uforrettet sag. De kan komme tilbage en anden gang, hvor han måske mener, at de så er klar til netop den bog.

Hans tilbagetrukne liv skyldes en 21 år gammel kærlighedshistorie han havde med Manon fra Provence. De havde en affære i 5 år, indtil hun en dag forlader ham og kun efterlader et brev. Det brev har Perdu aldrig åbnet men blot gemt det af vejen i bunden af en skuffe i et bord. Og bordet giver han nu til en ny tilflytter i huset, som selv er blevet forladt af sin mand. Da han endelig med 21 års forsinkelse åbner det, begiver han sig ud på en rejse gennem Frankrig med husbåd og en forvirret ung forfatter på slæb,

Deres rejse bliver en sjælelig og lindrende rejse; en dannelsesrejse af en slags, hvor de begge - samt de mennesker, de møder undervejs - skal tage deres liv op til revision.

Og igennem det hele flyder denne kærlighed til litteraturen som sjælesørger og medicin.

Det er en dejlig livsbekræftende og genial bog, som jeg varmt kan anbefale.

Sous les ailes de l'hippocampe - François Suchel

• Fransk
• 9.-12. juni
• 313 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg er jo generelt glad for rejsebøger; så jeg faldt for denne på nettet - selvom bogindkøb på nettet ikke er min favorit. Måske havde jeg ikke købt den, hvis jeg havde haft den i hænderne?

François Suchel er pilot hos Air France, og flyver jævnligt på ruten fra Paris til Canton og retur. Hver gang undrer han sig over alle de liv, og alt det, der foregår kilometer nede under ham, mens han sidder i cockpittet om natten. Og så beslutter han sig for, at han vil tage turen hjem på landjorden - på cykel. Unægteligt en lidt anden oplevelse - men som moderne rejsende er han temmelig godt udstyret med mobiltelefon, GPS og diverse andre hjælpemidler.

Det virker umiddelbart som en midtlivskrise, der skal udleves. Der er ikke meget rå eventyr over det - da han lever ret komfortabelt undervejs, og som sagt er godt hjulpet af teknologi men også af personer, der baner vejen for ham via Facebook-sider og andet. Man får en tydelig fornemmelse af en ægteskabelig krise, som dog ikke uddybes. Men undervejs tager han hjem, da konen sætter ham stolen for døren - men rejser dog igen. Hans egne behov er åbenlyst vigtigere.

Der er selvfølgelig anekdoter om hans oplevelser undervejs - men også for meget lommefilosofi om moderne globalisering o. lign. Det minder om et oplagt forsøg på at tjene nogle nemme penge; franskmænd er jo altid overbevist om deres intellektuelle evner!

Altså slet ikke fascinerende som rejsebeskrivelser skrevet langt tidligere - som jeg elsker dem. Og bogen forblev på en caribisk strand til en anden turist!

The Dressmaker of Dachau - Mary Chamberlain

• Engelsk
• 29.-30. maj
• 341 sider
• Dansk titel: Endnu ikke oversat

Så faldt jeg vist igen i fælden af læse-let-chick-lit! Historien, som beskrevet på bagsiden, virkede ellers interessant og anderledes end de mange beretninger om koncentrationslejrenes Tyskland. Men hvor var substansen???

Ada er en ung pige fra en solid arbejderfamilie i London. De har ikke mange penge, men der er orden i tingene - men der er virkelig ikke plads til store drømme. Her bliver man ved sin læst. Men Ada vil så meget mere, og da hun en dag møder den mystiske Stanislaus, som påstår at være en greve fra et ikke nærmere defineret land - ja, så falder hun i med begge ben. Han kan hjælpe hende til at opfylde hendes store drømme om at blive kjoledesigner i Paris, og ikke kun arbejde i det lille atelier, som hun gør nu.

Det er ur-fortællingen om den meget dumme unge pige, som selv tror på den store kærlighed og tager med manden til Paris, da krigen er nær. De fanges i Paris, og flygter til Belgien, hvor han forlader hende i Namur. Hun søger tilflugt i et kloster, hvor de alle tages som krigsfanger for at arbejde på et tysk plejehjem. Her føder hun i dølgsmål en søn, inden hun overflyttes til Dachau for at arbejde som syerske for en Obersturmbannführer. 

Hun bliver berygtet blandt de tyske koner for at være et stort talent; men hun holdes jo stadig fangen, og de betragter hende på lige fod med jøder, sigøjnere, invalide og alle de andre, som de ikke vil røre ved.

Krigen stopper. Hun kommer hjem. Familien har slået hånden af hende. Hun finder et job. Og så finder hun pludselig ud af, at hun kan tjene nemme penge ved at være escort-pige på byens fine hoteller. Hun er åbenbart én af den slags, der ikke lærer af sine fejl - ligesom mig ved at købe bogen!

Hun ender selvfølgelig med at mødes med Stanislaus igen, og der kommer en anelse opklaring i hele historien - men ikke en fuldstændig. Der er en retssag, hvor hun skal forsøge at forklare, hvorfor hun ender med at dræbe Stanislaus - at det er hans skyld, at hun endte som krigsfange - at hun endte med at prostituere sig (selvom hun som så mange andre jo mener, at det gør hun jo ikke).

Men det er svært at føle sympati for bogens hovedperson, som er åbenlyst snotdum - og flere gange vælger den absolut dummeste udvej. Hun var ikke tvunget til at prostituere sig, da hun vendte hjem fra krigen - men hun er stadig den unge dumme tøs, der vil have det hele og hurtigt.

Det giver desværre en tam historie med en irriterende hovedperson, som man ingen sympati føler for. Og man forstår anklageren, som beskylder hende for ikke at have kæmpet - ikke sådan rigtigt kæmpet for sig selv. For ligegyldigt hvad er der andre muligheder end at sælge sin krop. Så jeg var faktisk irriteret men lettet, da jeg nåede sidste side.

Trois fois dès l'aube - Alessandro Baricco

• Fransk
• 28. maj
• 115 sider
• Dansk titel: Tre gange ved daggry (?)

Baricco excellerer jo i korte historier - og han gør det som ingen anden kan det. Derfor kunne man jo alligevel godt ønske sig, at der var lidt mere fra hans side - når man nu går og glæder sig i lang tid. 

Denne lille finurlige historie er et spin-off af Mr Gwyn, som jeg læste for under et år siden - og nu må jeg så vente på, at hans næste roman udkommer i pocket-udgaven.

Bogens titel indikerer, at der er tale om tre små historier - men de er ikke kronologiske. Måske kan man opfatte dem på forskellig vis - i mine øjne var rækkefølgen 2 - 3 - 1.

De samme to personer mødes tre gange på forskellige tidspunkter i deres liv. På et hotelværelse.

Sent om aftenen, og deres historier slutter ved daggry.

Det er ikke på noget tidspunkt explicit, hvem der er hvem, og hvordan deres indbyrdes forhold er - og i forhold til tidshorisonten i den tre historier.

Først er der den unge kvinde, der går ind i en hotellobby og snakker med en tilfældig mand. Hun beder om at komme op på hans værelse og hvile sig; og de snakker om deres liv. Men han bliver hentet af politiet ved daggry.

Der er den ældre hotelconcierge, der arbejder om natten for at få fred for sine dæmoner efter at have afsonet tretten års fængsel for manddrab. Han hjælper en ung kvinde til at flygte fra sin voldelige kæreste, da de begge indlogerer sig på hotellet. 

I den sidste historie er der en lille dreng, der er blevet reddet fra et hus brand. Inde i huset så han sine to forældre dø fordi de hellere ville afslutte et skænderi end at redde sig selv ud. Han bliver fjernet fra hotelværelset af en ældre kvindelig politibetjent, som kører ham hele natten ud til et hus, hvor en tidligere elsker kan passe drengen.

Man kan se det som de samme personer i lineære liv - eller måske er det de to, der er jævnaldrende i den første historie hvorefter de skifter aldre og skiftevis er den unge og den gamle?

Centralt er dog temaet om flugt midt om natten. Om angsten for livet, kærligheden og de valg, det giver. Det er hver gang fremmede, der kort mødes for at skilles igen - men ikke før de har fået delt en flis af deres livshistorie.

Det er så intenst, at man faktisk må lidt tilbage i slow motion for at se, at man nu har fået det rigtigt ind under huden - for det er lige dér, hans historier går ind.

Gabrielle d'Estrées - Inès Murat

• Fransk
• 21.-27. maj
• 442 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Når jeg nu ikke var begejstret for den fiktive udgave af en del af historien omkring Henri IV, så kunne jeg jo passende kaste mig over en biografisk udgave af den.

Jeg udbygger så vidt muligt min samling af de gamle Fayard-biografier, når jeg er i Paris, og kan finde dem i bogkasserne langs Seinen. Ellers er de nemlig umulige at få fat i, da de er nogle årtier gamle for de flestes vedkommende. Men historierne er jo endnu ældre, og der sker nok ikke så meget nyt i den retning.

Gabrielle d'Estrées var Henri IV's store kærlighed. Først blev han gift med Cathérine de Médicis datter, Marguerite, hvilket udløste Skt. Bartholomæus-natten - da han var protestant og hun katolik - og det blev aldrig rigtigt et vellykket ægteskab. Marguerite blev sendt i husarrest i et slot nede i midten af Frankrig. mens Henry legede med krige og damer. Dem var der vist rigeligt af - indtil han en dag møder den unge Gabrielle, som ellers var forelsket i en af hans folk, og havde håbet på et ægteskab. 

Kongen er stædig, og som enevældig konge er det jo ikke noget problem at bede sine folk om høfligt at træde tilbage og overlade damen til én selv. Gabrielle blev gift i et proforma-ægteskab, så kongen i fred kunne kurtisere hende; men inden længe blev det mere seriøst og hun fødte ham en søn.

Kongen var jo lovformeligt stadig gift med Frankrigs dronning; og paven var ikke meget for at opløse det ægteskab, hvis det var for at gifte sig under sin stand. Kongen får Gabrielles ægteskab ophævet, men Marguerite holder på sit og deres forhold er bestemt ikke velanset af mange i kongeriget. I Spanien vil de nu gerne støtte Gabrielle - ud fra den egocentriske holdning, at det vil svække kongens popularitet og støtte fra folket, så de nemmere kan få has på ham og få vundet noget land tilbage.

De får tre børn tilsammen, og Gabrielles (og selvfølgelig hendes familie) har en stigende politisk indflydelse. Kongen har vænnet sig til et stort set normalt familieliv, og elsker sikkert oprigtigt sin elskerinde - og til sidst beslutter han, at han er ligeglad. Man er vel konge?

Det bliver bebudet, at han vil gifte sig med hende - men inden da er det påske, og for ikke at støde de troende franskmænd bliver det besluttet, at de skal fejre den adskilt med masser af kirkegang og bønner. Gabrielle er dog igen højgravid og samtidig meget nervøs for at forlade sin elsker. Om det er bagklogskab eller sandhed, er svært at vide - men det siges, at hun til flere omkring sig bekendtgjorde, at hun ville dø alene uden kongen.

Det sker faktisk også - og da det er yderst bekvemt for alle, snakkes der straks om forgiftning. Det meste tyder dog på en svangerskabsforgiftning grundet manglende lægekunnen på den tid. Hun dør og begraves alene - og ikke lang tid efter er kongen i en anden kvindes favn. Og Paven opløser hans ægteskab så han kan gifte sig med Marie de Médici; det blev ikke et udpræget lykkeligt ægteskab heller - men skaffede landet den længe ventede officielle tronarving, Ludvig XIII.

Jeg læser altid disse biografier med stor glæde; der er mange historiske detaljer, og ting, der skal slås op og undersøges undervejs. Men de er fantastiske for dem, der er fascinerede af historie.