The Dressmaker of Dachau - Mary Chamberlain

• Engelsk
• 29.-30. maj
• 341 sider
• Dansk titel: Endnu ikke oversat

Så faldt jeg vist igen i fælden af læse-let-chick-lit! Historien, som beskrevet på bagsiden, virkede ellers interessant og anderledes end de mange beretninger om koncentrationslejrenes Tyskland. Men hvor var substansen???

Ada er en ung pige fra en solid arbejderfamilie i London. De har ikke mange penge, men der er orden i tingene - men der er virkelig ikke plads til store drømme. Her bliver man ved sin læst. Men Ada vil så meget mere, og da hun en dag møder den mystiske Stanislaus, som påstår at være en greve fra et ikke nærmere defineret land - ja, så falder hun i med begge ben. Han kan hjælpe hende til at opfylde hendes store drømme om at blive kjoledesigner i Paris, og ikke kun arbejde i det lille atelier, som hun gør nu.

Det er ur-fortællingen om den meget dumme unge pige, som selv tror på den store kærlighed og tager med manden til Paris, da krigen er nær. De fanges i Paris, og flygter til Belgien, hvor han forlader hende i Namur. Hun søger tilflugt i et kloster, hvor de alle tages som krigsfanger for at arbejde på et tysk plejehjem. Her føder hun i dølgsmål en søn, inden hun overflyttes til Dachau for at arbejde som syerske for en Obersturmbannführer. 

Hun bliver berygtet blandt de tyske koner for at være et stort talent; men hun holdes jo stadig fangen, og de betragter hende på lige fod med jøder, sigøjnere, invalide og alle de andre, som de ikke vil røre ved.

Krigen stopper. Hun kommer hjem. Familien har slået hånden af hende. Hun finder et job. Og så finder hun pludselig ud af, at hun kan tjene nemme penge ved at være escort-pige på byens fine hoteller. Hun er åbenbart én af den slags, der ikke lærer af sine fejl - ligesom mig ved at købe bogen!

Hun ender selvfølgelig med at mødes med Stanislaus igen, og der kommer en anelse opklaring i hele historien - men ikke en fuldstændig. Der er en retssag, hvor hun skal forsøge at forklare, hvorfor hun ender med at dræbe Stanislaus - at det er hans skyld, at hun endte som krigsfange - at hun endte med at prostituere sig (selvom hun som så mange andre jo mener, at det gør hun jo ikke).

Men det er svært at føle sympati for bogens hovedperson, som er åbenlyst snotdum - og flere gange vælger den absolut dummeste udvej. Hun var ikke tvunget til at prostituere sig, da hun vendte hjem fra krigen - men hun er stadig den unge dumme tøs, der vil have det hele og hurtigt.

Det giver desværre en tam historie med en irriterende hovedperson, som man ingen sympati føler for. Og man forstår anklageren, som beskylder hende for ikke at have kæmpet - ikke sådan rigtigt kæmpet for sig selv. For ligegyldigt hvad er der andre muligheder end at sælge sin krop. Så jeg var faktisk irriteret men lettet, da jeg nåede sidste side.