Trois fois dès l'aube - Alessandro Baricco

• Fransk
• 28. maj
• 115 sider
• Dansk titel: Tre gange ved daggry (?)

Baricco excellerer jo i korte historier - og han gør det som ingen anden kan det. Derfor kunne man jo alligevel godt ønske sig, at der var lidt mere fra hans side - når man nu går og glæder sig i lang tid. 

Denne lille finurlige historie er et spin-off af Mr Gwyn, som jeg læste for under et år siden - og nu må jeg så vente på, at hans næste roman udkommer i pocket-udgaven.

Bogens titel indikerer, at der er tale om tre små historier - men de er ikke kronologiske. Måske kan man opfatte dem på forskellig vis - i mine øjne var rækkefølgen 2 - 3 - 1.

De samme to personer mødes tre gange på forskellige tidspunkter i deres liv. På et hotelværelse.

Sent om aftenen, og deres historier slutter ved daggry.

Det er ikke på noget tidspunkt explicit, hvem der er hvem, og hvordan deres indbyrdes forhold er - og i forhold til tidshorisonten i den tre historier.

Først er der den unge kvinde, der går ind i en hotellobby og snakker med en tilfældig mand. Hun beder om at komme op på hans værelse og hvile sig; og de snakker om deres liv. Men han bliver hentet af politiet ved daggry.

Der er den ældre hotelconcierge, der arbejder om natten for at få fred for sine dæmoner efter at have afsonet tretten års fængsel for manddrab. Han hjælper en ung kvinde til at flygte fra sin voldelige kæreste, da de begge indlogerer sig på hotellet. 

I den sidste historie er der en lille dreng, der er blevet reddet fra et hus brand. Inde i huset så han sine to forældre dø fordi de hellere ville afslutte et skænderi end at redde sig selv ud. Han bliver fjernet fra hotelværelset af en ældre kvindelig politibetjent, som kører ham hele natten ud til et hus, hvor en tidligere elsker kan passe drengen.

Man kan se det som de samme personer i lineære liv - eller måske er det de to, der er jævnaldrende i den første historie hvorefter de skifter aldre og skiftevis er den unge og den gamle?

Centralt er dog temaet om flugt midt om natten. Om angsten for livet, kærligheden og de valg, det giver. Det er hver gang fremmede, der kort mødes for at skilles igen - men ikke før de har fået delt en flis af deres livshistorie.

Det er så intenst, at man faktisk må lidt tilbage i slow motion for at se, at man nu har fået det rigtigt ind under huden - for det er lige dér, hans historier går ind.