Gabrielle d'Estrées - Inès Murat

• Fransk
• 21.-27. maj
• 442 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Når jeg nu ikke var begejstret for den fiktive udgave af en del af historien omkring Henri IV, så kunne jeg jo passende kaste mig over en biografisk udgave af den.

Jeg udbygger så vidt muligt min samling af de gamle Fayard-biografier, når jeg er i Paris, og kan finde dem i bogkasserne langs Seinen. Ellers er de nemlig umulige at få fat i, da de er nogle årtier gamle for de flestes vedkommende. Men historierne er jo endnu ældre, og der sker nok ikke så meget nyt i den retning.

Gabrielle d'Estrées var Henri IV's store kærlighed. Først blev han gift med Cathérine de Médicis datter, Marguerite, hvilket udløste Skt. Bartholomæus-natten - da han var protestant og hun katolik - og det blev aldrig rigtigt et vellykket ægteskab. Marguerite blev sendt i husarrest i et slot nede i midten af Frankrig. mens Henry legede med krige og damer. Dem var der vist rigeligt af - indtil han en dag møder den unge Gabrielle, som ellers var forelsket i en af hans folk, og havde håbet på et ægteskab. 

Kongen er stædig, og som enevældig konge er det jo ikke noget problem at bede sine folk om høfligt at træde tilbage og overlade damen til én selv. Gabrielle blev gift i et proforma-ægteskab, så kongen i fred kunne kurtisere hende; men inden længe blev det mere seriøst og hun fødte ham en søn.

Kongen var jo lovformeligt stadig gift med Frankrigs dronning; og paven var ikke meget for at opløse det ægteskab, hvis det var for at gifte sig under sin stand. Kongen får Gabrielles ægteskab ophævet, men Marguerite holder på sit og deres forhold er bestemt ikke velanset af mange i kongeriget. I Spanien vil de nu gerne støtte Gabrielle - ud fra den egocentriske holdning, at det vil svække kongens popularitet og støtte fra folket, så de nemmere kan få has på ham og få vundet noget land tilbage.

De får tre børn tilsammen, og Gabrielles (og selvfølgelig hendes familie) har en stigende politisk indflydelse. Kongen har vænnet sig til et stort set normalt familieliv, og elsker sikkert oprigtigt sin elskerinde - og til sidst beslutter han, at han er ligeglad. Man er vel konge?

Det bliver bebudet, at han vil gifte sig med hende - men inden da er det påske, og for ikke at støde de troende franskmænd bliver det besluttet, at de skal fejre den adskilt med masser af kirkegang og bønner. Gabrielle er dog igen højgravid og samtidig meget nervøs for at forlade sin elsker. Om det er bagklogskab eller sandhed, er svært at vide - men det siges, at hun til flere omkring sig bekendtgjorde, at hun ville dø alene uden kongen.

Det sker faktisk også - og da det er yderst bekvemt for alle, snakkes der straks om forgiftning. Det meste tyder dog på en svangerskabsforgiftning grundet manglende lægekunnen på den tid. Hun dør og begraves alene - og ikke lang tid efter er kongen i en anden kvindes favn. Og Paven opløser hans ægteskab så han kan gifte sig med Marie de Médici; det blev ikke et udpræget lykkeligt ægteskab heller - men skaffede landet den længe ventede officielle tronarving, Ludvig XIII.

Jeg læser altid disse biografier med stor glæde; der er mange historiske detaljer, og ting, der skal slås op og undersøges undervejs. Men de er fantastiske for dem, der er fascinerede af historie.