datter - Jane Shemlit

• Engelsk
• 21.-24. juni
• 393 sider
• Originaltitel: daughter

Så nærmede ferien sig sin afslutning, og på hotellet nuppede jeg en 'læse-let-bog' til den lange flyvetur hjem. Og det endte med at blive en oplevelse, hvor jeg vitterligt ikke kunne lægge den fra mig i ren spænding - selvom det ikke umiddelbart er en kriminalroman.

Historien kører i to tidsspor, som ender med at mødes - først i 2010, hvor Jenny ser tilbage på det år, der er gået siden hendes datter Naomi forsvandt. Det andet spor er dagene op til og den aften, hvor Naomi ikke kommer hjem efter en teateroptræden på skolen. Hvor hverdagen bryder sammen for Jenny, hendes mand Ted og deres to 18-årige tvillingedrenge Ed og Theo.

Forældrene er begge læger, og travle mennesker - de har altid været stolte af den selvstændighed, de har lært deres børn. Men nu opdager de, at de ikke vidste meget af, hvad der foregik derhjemme. Eller endog i deres eget parforhold. At manden var utro og både Naomi og Ed tog stoffer. At nogen tilsyneladende har bortført deres datter, og at intet var som det så ud til at være.

Imens Jenny kæmper for at finde datteren skal hun samtidig kæmpe for familiens overlevelse og de mange bebrejdelser, hun nu får fra sine børn og mand.

Hvert kapitel indledes med tiden et år efter for derefter at springe tilbage til det kronologiske spor. der fører os op til 'nutiden'. Dette giver spændingen, fordi de små indicier slippes lidt efter lidt - og man må videre og videre. 

Hovedpersonnen Jenny fremstår særdeles troværdigt i hendes smerte og sorg; man lever med i hendes kamp for at beholde sig selv imens alt andet bryder sammen, og hun konstant må stå for skud.

Og da slutningen kommer, rammer den som et kort og præcist skud, så man selv taber pusten. Fænomenalt!