Madame de Maintenon - Jean-Paul Desprat

• Fransk
• Juni
• 489 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg gik i gang med biografien af Ludvig XIV's elskerinde/hustru i starten af juni; men så skulle jeg lige to uger til Caribien - og denne slags bøger kræver virkelig, at man har en del andre opslagsværker ved hånden. Så den blev desværre afbrudt et godt stykke inde, og så nuppede jeg de sidste sider, da jeg var vel hjemme igen.

Madame de Maintenon var ikke den yngste, den smækreste eller den første af Ludvig XIV's elskerinder. Solkongen var dameglad og som konge var det jo nærmest forventet, at han skulle have sig en del elskerinder. En af de mere kendte og længerevarende var jo Madame de Montespan, hvis historie behandles med humor i Teulés roman. Men Maintenon var ikke overhovedet udset til den slags fine titler.

Hun kom fra et middelklassemiljø med en far, der var fuld af gode idéer men knap så god til at føre dem ud i livet. Det indebar hasarderede rejser med hele familien til Amerika - men også mange tabte penge, og til sidst endte den unge Françoise i huset hos familie. Hun var dog en køn ung pige, men uden titler og penge til medgift var der ikke meget håb for hende.

Hun accepterer derfor et ægteskabstilbud fra digteren Scarron, som er yderst handicappet - amputeret fra hoften og ned. Deres ægteskab er derfor af en mere intellektuel karakter, men Françoise falder til rette i den kunstnerkreds, som Scarron omgiver sig med. Men han dør ung, og efterlader hende uden en krone.

Hendes venner lægger et godt ord ind for hende hos kongen, og pludselig er hun guvernante for alle hans udenomsbørn. De fødes af de kongelige elskerinder - som regel Montespan - og afleveres i nattens mulm og mørke hos Maintenon. Kongen ender med at anerkende dem og legitimere dem, og nu flytter hun med dem til slottet, hvor hun er i tættere omgang med kongen. Hendes store projekt er at redde hans sjæl! Hun er selv meget gudsfrygtig, og med alle kongens eskapader er hun noget bekymret for hans evige sjælefred.

Om den reelle årsag til deres ægteskab i 1683 er omsorg eller romantisk kærlighed er nok svært at sige. Hun var næsten 50 år gammel - og ganske givet jomfru. Ikke desto mindre er han hende tro, og de lever som et stille gammelt ægtepar i 31 år til kongen dør. Det er ikke nemme år for kongen - alle husets mandlige arvinger dør én efter én, og der mangler en tronfølger, Der er problemet med den spanske arvekrig og alle disse problemer kan Maintenon jo passende bruge til at opmuntre hans religiøse tro.

Hun står med et stærkt eftermæle - deres bryllup var "hemmeligt" og hun var bestemt ikke dronning; men hun havde vidtrækkende muligheder for at arbejde med sin 'opdragelsesanstalt' for unge piger. Her hentede hun middelklassepiger ind og gav dem den rette uddannelse til at blive gift højere oppe ad rangstigen - den mulighed hun ikke selv havde fået.

Det var absolut spændende læsning; krydret med hundreder af citater fra hendes breve, så man som læser ved, at dette er en rigtig biografi og ikke blot opspind.