Friday, June 17, 2016

Hong-Kong et Macao - Joseph Kessel



























  • Fransk
  • 16.-17. juni
  • 250 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Joseph Kessels rejsebeskrivelser er rene perler, som jeg arbejder mig langsomt igennem for at strække nydelsen mest muligt. Beskrivelser fra dengang rejser var så anderledes; hvor man oprigtigt var væk og ikke blot et andet sted i verden med de samme muligheder som hjemme i kraft af teknologi og globalisering. 

Denne rejsebog er fra 1957, hvor Hong Kong jo stadig var engelsk territorie; men hvor resten af verdens kolonimagter var ved at miste taget i en epoke, der nærmede sig sin ende. Indien var selvstændig, og de fleste afrikanske lande var kun få år fra at frigøre sig. En verden i opbrud!

Hong Kong og Macao derimod er to små enklaver så langt fra Europa, og omsluttet af et kommunistisk Kina, som standhaftigt lever i deres egen tidslomme. Kessel rejser ned i dybden af disse byer med deres opiumshuler, prostituerede og gale mafiabander, der lever efter helt egne regler. Han opsøger de mange, der er rejst fra Kina, men savner hjemlandet i denne kultur, der er en cocktail af øst og vest.

Hans historier er fantastiske, fordi han formår at leve sig ind i dem verden, han er midt i. Han dømmer ikke fordomsfuldt, men observerer og lærer inden han sætter fingeren på de smertefulde punkter. 

At rejse på hans måde er definitivt at leve som den gode hr. Andersen ville have tænkt!

No comments: