Tram 83 - Fiston Mwanza Mujila

• Fransk
• 26.-27. juni
• 262 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Denne lille afrikanske roman stod på min liste over mulige bøger - men jeg kunne ikke helt bestemme mig trods min begejstring for afrikansk litteratur. Men jeg fik den foræret, og så var valget jo nemt! At skrive en anmeldelse af den, bliver knap så nemt. Jeg forstår glimrende, at Alain Mabanckou, som jeg selv læser en del af, er begejstret for den - den indeholder nemlig al den afrikanske galskab og trolddom, som hans tidligste bøger var bygget op om.

Tram 83 er navnet på en bar tæt ved banegården i en ikke nærmere defineret by i landet Ville-Pays (By-Land), som grænser op til Arrière-Pays (baglandet) - som jo selvfølgelig er de to Congoer; og byen skulle dermed være Brazzaville, hvor forfatteren da også stammer fra. Det er byens samlingssted for ludere og lommetyve og hvad man ellers kan finde af folk og fæ i afrikanske byer rangerende fra hvide, der udpiner minerne til fallerede personnager og kriminelle i stor og lille skala.

Lucien ankommer til byen efter at være flygtet fra Baglandet, og skal mødes med sin ven/fætter/bror (familieforholdet er flydende og definitionen af bror dækker nok også over begrebet ven her) Requiem.

Requiem er en fidusmager, der laver penge på alle mulige måder - afpresning af de hvide turister ved hjælp af nøgenbilleder taget af hans flok af prostituerede; ulovlig udgravning i minerne - og al anden mulig form for kriminalitet. Han har en mindre hær af folk, der arbejder for ham ... som en ægte mafioso.

Lucien til gengæld er meget moralsk, og prøver at fokusere på at skrive sin bog, der efterhånden har været længe undervejs. Han forsøger at kæmpe mod fristelserne på Tram 83, men bliver hvirvlet ind i Requiems netværk.

Stilen er kaotisk - med lange sætninger, der fortsætter i det uendelige med opremsninger af personer, steder, tilstande, tanker ... det kræver sin læser at følge med. Og det forudsætter, at man bryder sig om den slags - jeg var ikke udelt begejstret, selvom jeg sagtens kan se, at det netop er denne anderledes stil, der kendetegner den yngre afrikanske litteratur. Dog vil det blive interessant at følge Mujila i fremtiden!