La Goulue Reine du Moulin Rouge - Maryline Martin

 

• Fransk
• 11. december
• 240 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Det går måske lidt for hurtigt med at læse de tyve bøger, jeg bragte med hjem fra Paris - men flere af dem er meget korte, og jeg havde manglet franske bøger i nogle måneder. Denne købte jeg i Musée de l'Orangerie ligesom historien om den franske museumskonservator, der reddede så mange kunstskatte. Museet er jo specialiseret i denne impressionistiske periode, som også var slutningen af det 19. århundrede, hvor Montmartre var på sit højeste og cabarettraditionerne opstod.

Kvinden, der blev kendt som La Goulue er i dag mest kendt fra Toulouse-Lautrecs malerier og plakater fra Moulin Rouge-cabareten, hvor hun svingede benene højt i den franske cancandans.

Men historien er mere omfattende - og langt mere sørgelig selvfølgelig!

Født i 1866 ind i en fattig familie, hvor moderen arbejdede som vaskekone og der var mange munde at mætte, kom hun jo aldrig i skole og startede tidligt med at arbejde. Hun havde smag for musikken og dansen, og kom tidligt ind i det kreative og løsslupne liv omkring Montmartre. Hun var ikke bange for at hive godt op i skørterne, så man kunne se mere end datidens normer foreskrev. Hun dansede, hun tømte kundernes glas, når hun strøg forbi midt i en dans, og det gav hendes tilnavnet, der betyder fråseri.

Hun dansede cancan og tjente mange penge for tiden; hun havde mange affærer - efter sigende blandt andet med prinsen af Wales, dronning Victorias søn. Hun færdes blandt kunstnerne - Renoir og især Toulouse-Lautrec, som jo levede sit liv i Montmartres cabareter med en flask absinth under armen.

Men ungdommen falmede, og hun begyndte et liv som gøgler, da hun var omkring 30 år gammel. Hun købte en cirkusvogn, og dansede orientalske danse for siden at udvide repertoiret til at inkludere vilde dyr. Det endte med flere ulykker med dyrene, der kom oveni uheldige ægteskaber og mere og mere druk. Nedturen var brutal! Væk var beundrerne fra de tidlige år, da hun ender med at sælge cigaretter og tændstikker foran Moulin Rouge, hvor hun nogle årtier inden var den mest feterede stjerne i Frankrig - og muligvis Europa.

Hun døde alene, fattig, alkoholisk, overvægtig og sug som 62-årig i 1929, og begraves i al ydmyghed. Denne bogs forfatter er en af dem, der arbejder for at La Goulue endelig skal få den anerkendelse, hun fortjener og i 1992 flyttes hendes grav til Montmartres kirkegård, hvor så mange af hendes kunstnervenner også ligger. I 2021 får hun endelig en plads opkaldt efter sig med det borgerlige navn Louise Weber. 

Jeg kendte Toulouse-Lautrecs La Goulue - men ikke hele historien, som jo desværre minder om mange andre kunstneres. Denne bog giver da lidt oprejsning!