Le roi fol - Laurent Decaux

 

• Fransk
• 15.-16. december
• 352 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Denne bog købte jeg under mit besøg på Louvre, som har en temmelig stor boghandel - og selvfølgelig en del bøger om 'husets' tidligere beboere - den kongelige familie. Jeg har mange biografier af franske konger, men der er mange Louis'er imellem og ikke så mange af de andre.

Charles VI var konge af Frankrig fra 1380, da han kun var knap 12 år gammel til han døde i 1422. De første år regeredes landet dog af hans onkler, som han smed ud med fynd og klem i 1388. Denne fiktive roman foregår over en kortere periode i 1392, som er et skelsættende år for kongen og dermed landet.

Charles VI er blot 24 år gammel; han er gift med en kusine - Isabella af Bayern - og der er netop født en kronprins, der lever. Men dronningen er ham utro, og der er andre fjender omkring ham - muligvis også hans egen bror; dennes ambitiøse hustru Valentina Visconti har sine øjne på tronen.

Charles begynder at lide af hallucinationer og tvangstanker, men er klarsynet nok til at indse, at det er muligvis er den samme sindslidelse hans mor led af, der nu rammer ham og træffer sine forholdsregler i forhold til regeringen af landet. 

Men i sommeren 1392 bliver hans øverste leder - connétable - overfaldet, og det udløser både nye hallucinationer og en dyst mellem de forskellige fraktioner i adelen. Det går helt galt, da kongen i august angriber og dræber fire af sine egne soldater, da han ellers er på vej for at angribe greven af Bourgogne, som han mistænker for at stå bag overfaldet på embedsmanden. Det bliver anledningen til at onklerne igen overtager magten, og selvom kongen regerer i endnu tredive år er det som en onklernes marionetdukke.

Perioden og historien er virkelig interessant, og jeg vil nok snarere læse noget mere dybdegående og komplet litteratur om denne konge; dette var en fiktion, og der var en del irritationsmomenter.

Jeg kan ikke lade være med at tjekke fakta, når jeg læser denne slags fiktion/biografier, og her har forfatteren "snydt". Han skriver det selv i epilogen, men jeg er ikke enig i, at man blot ændrer årstal, titler og hændelser så det passer i en fiktiv fortælling. Således dør kongens nærmeste rådgiver under krisen i august 1392 - i virkeligheden er det først i 1400. Det tjener ikke noget formål, og det skaber unødig uorden i noget, der er faktuelt korrekt.