Le monde d'Hannah - Ariane Bois

 

• Fransk
• 29. december
• 288 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Endnu en roman, jeg købte på Shoah-museet i Paris for en måned siden ligesom denne. Dette er dog fiktion, men inspireret af endnu en version af de historier og skæbner, der udfoldede sig under 2. verdenskrig. 

Hannah og Suzon er ti år gamle, da de bliver veninder i skolegården. De bor i samme ejendom i det 11. arrondissement i Paris - men i hver sin ende af den sociale skala. Suzon er fransk og katolik; hendes familie er relativt velstående med kokkepige og en stor lejlighed. Hannah er jøde født af en tyrkisk far og rumænsk mor; de er arbejdere og bor i en lillebitte lejlighed. Men de to piger bliver uadskillelige - selv da krigen rammer. Da Hannah skal bære den gule stjerne og drilles i skolen, beskytter Suzon hende.

Forældrene begynder at ses privat; men da Hannahs mor beder Suzons mor om hjælp til at skjule den lille pige begynder antisemitismen at vise sig. Hannah bliver sendt til Normandiet i et kloster, men det bliver hurtigt for farligt for den katolske kirke, og hun sendes retur til Paris. I 1944 opnår man endelig en transport med tog af de tyrkiske jødiske statsborgere til Istanbul, og Hannah og hendes mor tager afsted. Faderen skal komme med det næste tog, mens bedsteforældrene allerede er i Drancy - den franske transitlejr inden Auschwitz.

Da de efter krigen vender hjem til Paris må de erkende, at de er de eneste, der overlevede. De andre er døde i gaskamrene, og de skal klare sig selv. Hannah og Suzon genoptager venskabet, og bliver unge piger og kvinder. De er forskellige - Suzon vil feste og more sig; Hannah bliver journalist. 

Deres venskab eksploderer, da Hannah opdager, at Suzons far var vidende om den deportation, der tog hendes far til Auschwitz. At han intet gjorde. At han accepterede og samarbejdede med tyskerne.

Det er en lille bog på under 300 sider; og der bygges meget op til denne kulmination, hvorefter det går meget hurtigt frem en del år til Hannah og Suzon tilfældigt mødes igen. Dermed bliver slutningen desværre lidt forhastet og kluntet - der var basis for en virkelig interessant historie om de modsætninger og konflikter der var familier og naboer imellem. Men der skal presses alt for mange ting ind på for lidt plads desværre.

Jeg synes som sådan godt, at man kan skrive fiktion selvom der er så mange gribende sande fortællinger om denne periode; denne belyste en helt ny gruppe af personer - de tyrkiske jøder som havde en særstatus, da Tyrkiet var neutralt. Men som med al fiktion skal det være en helstøbt og balanceret historie, og her var den lidt ude af balance.