En nos vertes années (Fortune de France II) - Robert Merle

 

• Fransk
• 1.-6. december
• 667 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg kæmpede ærligt lidt med at komme igennem første bind i Merles tretten bind lange saga; men jeg har købt de første syv bind og var også hæmmet af at være i Paris og slet ikke have den fornødne tid til at læse. Men jeg vidste også, at hvis jeg ikke skulle opgive helt måtte jeg straks videre i historien.

Andet bind foregår fra 1566 til 1567, hvor den unge Pierre de Siorac og hans halvbror rejser til Montpellier for at studere medicin. Men ligesom i første bind har Merle ikke travlt; han kan godt lide at dvæle i detaljerne og beskrivelserne er uendelige til tider. Rejsen dertil omfatter deres møde med en katolsk gruppe rejsende på vej til Rom, hvor de må skjule deres protestantiske overbevisning. Det skaber en del uheldige, morsomme men også farlige situationer og nu begynder man endelig at få en bedre fornemmelser af, hvor Merle vil have os med hen i historien. 

Pierre de Siorac og hans eventyr er uendelige; han kurtiserer alt, der bevæger sig i et skørt; han kommer i klammeri gang på gang og fremstår til tider som en lidt klogere Don Quixote - hvor Sancho Pancha blot er den stille halvbror Samson, der er så hellig i sin protestantiske tro, at Pierre beskytter ham mod verdens sandheder.

Det er stadig lange kapitler, som mangler lidt pauser synes jeg - og det kan til tider virke lidt repetitivt, når man skal igennem endnu en lang skærmydsel eller kampscene, som virkelig bliver udpenslet. Men jeg tænker også, at det bliver interessant at se om stilen forandrer sig eftersom serien er skrevet over 26 år. Jeg håber ikke det bliver tungere - med tanke på, at Merle skrev sidste bind som 94-årig!

Dog er der jo også meget underholdning; Pierre de Siorac er en temmelig selvglad type, der ingen skrupler har - det er løssluppent og uden samvittighed. Han forsøger kun at skærme sin stakkels dydige bror, men også det har en grænse når han synes denne bliver for hellig. Han kommer altid i problemer, men ender også altid med at komme ud som vinder - nu fortæller han os jo selv historien, og sætter ikke sit lys under en skæppe.

Det bliver intenst kan jeg mærke - og det bliver ikke i et langt stræk, som jeg måske naivt havde troet. Der må andre bøger til for at bryde det lidt - men jeg glæder mig også til vi kommer længere frem i historien og ikke mindst til Paris!