- Fransk
- 22.-23. december
- 300 sider
- Originaltitel: Des diables et des saints
Den franske forfatter vandt i 2023 Goncourt-prisen for sin smukke roman om dværgen Mimo, og så begyndte jeg at kigge efter hans tidligere romaner. Både den og hans tidligere roman er nu oversat til dansk og denne vil muligvis ræsonnere bedre hos et dansk publikum end Våg over hende.
Der er en del paralleller synes jeg - vi starter i nutiden med en mand, der ser tilbage på sit liv. Vi skal lade ham fortælle sin historie for at forstå, hvorfor han er der, hvor han er i dag. Der er en stor kærlighed involveret - en uforløst passion, som bliver definerende for resten af hans liv. Men der er også så meget mere end det!
I dah sidder Joe på en banegård eller i en lufthavn og spiller klaver; han spiller altid offentlige steder på offentligt tilgængelige klaverer - for han venter på én. Han spiller, han venter og han håber hun kommer forbi og hører ham.
Mange år inden var han blot en helt almindelig dreng, der især elskede sine klavertimer. Så døde hans forældre og lillesøster i et flystyrt, og han kom på børnehjem. Det er en grum historie om overgreb og mistrivsel på hjemmet, der blev styret af den katolske kirke. Han skal finde sin plads i det strenge hierarki af drenge, som alle bærer ar på sjælen - nogle taler slet ikke; andre er udadreagerende - alle har de drømme om et bedre liv. De holder sammen i en hemmelig klub, og planlægger flugten. Men der er også Rosa - den unge pige Joe skal give klavertimer fordi hendes far er en stor donor til hjemmet. Rosa som hader klaveret og Joe; indtil de finder ud af, at de begge er fanget.
Det er uendeligt smertefuldt smukt - som i Våg over hende er man tryllebundet fra første side. Andrea skriver ikke optimistiske historier med happy ends - men det er stærke historier, der rører én dybt.
No comments:
Post a Comment