Tuesday, June 14, 2011

La fille de papier - Guillaume Musso























  • Fransk
  • 12.-14. juni
  • 475 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat
Som andre af Mussos bøger er de ikke oversat til dansk - og det nærmeste, man nok kan komme en beskrivelse af hans romaner må være Douglas Kennedy... og dog er de betydeligt lettere i genren; og altid med det uomtvistelige mystiske med en blanding af realitet og drømme (eller overnaturlighed).

Det er som man kan se virkelig i den lette genre; jeg stod i lufthavnen og var pludselig nervøs for om mit boglager ville holde til en lang flyvetur - og to uger i Afrika. En begrundet mistanke skulle det vise sig at være - alene flyturen gjorde has på en stor del af denne roman.

Hovedpersonen er en forfatter, som pludselig mister inspirationen til sidste bind i en annonceret trilogi, indtil en af de kvindelige hovedpersoner i romanen pludselig manifesterer sig som en reel person, og bliver hans muse. Musso benytter sig flittigt af henvisninger til reelle personer - Stieg Larsson er et oplagt eksempel i denne roman, men også nulevende kendte personer; og denne namedropping kan irritere mig grusomt. Hans romaner er proppet med product placement, så man skulle tro, at han er sponseret af Ray-Ban, Porsche etc.

Alligevel er denne nok den mest intelligente og interessante af hans bøger - men det er og forbliver fly-, strand-, ferie-, sygdomslæsning. Men perfekt til formålet! Afslutningen var for en gangs skyld overraskende for mig - og jeg fandt den faktisk ganske underholdende! Lidt skræmmende...

No comments: